Nedsatte kontanthjælpsydelser får ikke folk i job

En ny rapport viser, at beskæftigelseseffekten for kontanthjælpsmodtagere af nedsatte ydelser er lille, og i nogle tilfælde svagt negativ.

En ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte viser, at undersøgelser fra bl.a. Rockwool Fondens Forskningsenhed, KORA og CASA ikke finder nogen sammenhæng mellem nedsatte kontanthjælpsydelser og flere i arbejde. Det skriver Ugebrevet A4.

Et af rapportens hovedresultater er, at nedsatte ydelser ikke har nogen beskæftigelseseffekt for hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne, fordi de er for syge eller har for få ressourcer til at arbejde. En undersøgelse har også vist, at 77% af kontanthjælpsmodtagere oplever helbredsproblemer som den største barriere for at finde et job.

”Jeg vil vurdere, at det nye kontanthjælpsloft og 225-timers reglen vil skubbe op mod 75-80 procent af kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet, fordi ydelserne er nedsat på en måde, der især rammer de svageste grupper hårdt,” siger lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Morten Ejrnæs, til Ugebrevet A4. Det sker primært ved, at nedsatte ydelser skaber modløshed og øget isolation, som kan gøre det sværere at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet.

Tal fra Beskæftigelsesministeriet har vist, at 5200 personer kom ud af kontanthjælpssystemet fra april til november sidste år. Men vurderingen i rapporten er, at det ikke nødvendigvis skyldes nedsatte ydelser.

”Det er svært at vide om beskæftigelseseffekter fra nedskæringer i kontanthjælpssystemet skyldtes, at borgerne reagerede på incitamenter, eller det faktum, at kommunerne i en række tilfælde gjorde en særlig indsats for de pågældende borgere med de midler, de fik til formålet,” siger professor i komparative velfærdsstudier ved Aalborg Universitet, Christian Albrekt Larsen.

Læs hele nyheden hos Ugebrevet A4

Mere viden om kontanthjælp

Læs Cabis side: Fra kontanthjælp til job