Hver tredje virksomhed forebygger stress

Virksomheder, som forebygger stress for ledere og medarbejdere, anvender ofte redskaber som stresspolitikker, kurser og trivselsundersøgelser.

En ny undersøgelse foretaget af Lederne i samarbejde med YouGov viser, at 36% af danske virksomheder arbejder aktivt med at forebygge stress, mens 55% ikke har taget stress-forebyggende initiativer.

Flere virksomheder bør arbejde med at forebygge stress. Det siger chefkonsulent hos Lederne, Signe Tønnesen Bergmann, til Ledernes hjemmeside.

”Det er vigtigt med en tidlig indsats overfor stress, inden stressen fører til sygemeldinger,” siger Signe Tønnesen Bergmann. ”Vi kan se, at stress i stigende grad bliver identificeret som en ”showstopper” for virksomhedens udvikling. Det gælder om at sætte ind, før travlhed udvikler sig til helbredsskadende stress.” Eksempler på forebyggende redskaber omfatter også rettidige omsorgssamtaler og systematiske temperaturmålinger af trivsel og stress.

Cabi har lavet et tema om sygefravær, der indeholder fem trin med redskaber til at forebygge sygefravær:

  1.       Synliggør dine holdninger
  2.       Arbejd med kulturen
  3.       Skab overblik over fraværet
  4.       Følg op på sygefraværet
  5.       Håndtér udfordringerne – den svære samtale

Læs mere om sygefravær på Cabis temaside: Sygefraværs-værktøjskassen "Fem trin til lavere fravær"

Cabi afholder i samarbejde med IDA en konference om sygefravær den 29. marts. Læs mere om konferencen her

Læs hele nyheden hos Lederne