Mentorordninger i beskæftigelsesindsatsen

Viden og inspiration til dit arbejde med mentorordninger til integration og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

undefinedJobcentret kan bevilge en mentor i forbindelse med stort set alle former for beskæftigelsesfremmende aktiviteter, så længe det vurderes, at mentoren er afgørende for at fastholde eller opnå beskæftigelse.

Jobcentret kan bevilge støtte til mentorordningen ved at dække lønomkostninger til den medarbejder, der varetager mentorfunktionen eller gennem et honorar til en ekstern konsulent, eller ved hjælp af jobcentrets fastansatte mentorer. Der er også mulighed for, at jobcentret kan bevilge uddannelse til mentorer.

Klæd mentor på til opgaven

For at kunne løse opgaven, skal mentor være klædt på til rollen, og det er her, du som virksomhedskonsulent, koordinator eller anden vejleder på mentorområdet kommer ind i billedet.

Brug materialesamlingen her til at finde inspiration og konkrete værktøjer, som du kan videregive til dine mentorer - og vær med til at klæde dem godt på til den vigtige opgave, de har.

Cabis mentornetværk

Benyt dig også af muligheden for at være en del af Cabis mentornetværk, hvor du finder andre, du kan dele erfaringer med og sikrer dig, at du får nyhederne på området direkte i din mailbakke.

Nyheder til mentorer

Under Nyheder på mentorområdet bringer vi løbende aktuelle nyheder, redskaber og erfaringer med relevans for alle, der arbejder med mentorordningen. På siden finder du også vores nyhedsarkiv.

 

Mentorer i beskæftigelsesindsatsen

En mentors funktioner kan være meget forskelligartede – lige fra udvidet og intens introduktion til arbejdsopgaver på virksomheden (typisk en kollega) til specialiseret sprogundervisning på virksomheden til særlig støtte til morgenvækning, struktur på fritid - eller, hvad det nu præcis er, den enkelte ledige har særlig brug for støtte til.

Mentorer i beskæftigelsesindsatsen kan være alt fra en medarbejder på virksomheden eller uddannelsesinstitutionen, en ekstern konsulent eller specialist til en medarbejder fra jobcentret.