Gravides sygefravær

Anvendelse:

Resume:

SFI har udgivet en undersøgelse af gravides sygefravær. Den supplerer en dataundersøgelse af samme foretaget af Beskæftigelsesministeriet.

Det graviditetsbetingede fravær er steget med 5 pct. i tidsrummet fra 2002-2004 til 2005-2007. SFI´s undersøgelse er en stor kvalitativ undersøgelse af, hvorfor det graviditetsbetingede fravær er steget. Man har spurgt sundhedspersonale og kvinder på barsel for at danne et billede af, hvad dette fravær skyldes.

Rapporten er med til at afdække de mange perspektiver og redegøre endvidere for, at der ikke er en årsag, men at fraværet hænger sammen med mange forhold. Nogle af de væsentlige er, at gravide i stigende grad ønsker sygemelding på grund af normale graviditetsgener. At de mange forebyggende undersøgelser kan være en medvirkende faktor og at der fortsat kan være problemer med at der tages relevante hensyn på arbejdsmarkedet. Desuden kan det stigende antal overvægtige også være en del af forklaringen.

Rapporten viser desuden at de kvinder, som dyrkede motion under graviditeten, havde væsentligt færre sygedage end kvinder der ikke dyrkede motion under graviditeten.

Håndbog for sagsbehandlere. Overgange for unge med handicap

Anvendelse:

Viden og redskaber til forbedrede overgange hen over det 18. år for unge med handicap

Resume:

Håndbogen sætter fokus på at forbedre overgangen for de unge med handicap, som fylder 18 år, og derfor ikke længere skal have hjælp efter børnereglerne, men efter voksenreglerne.

I håndbogen lægges der vægt på at få den unge inddraget i processen, at den unge får en helhedsorienteret behandling, at forløbet bliver så forudsigeligt som muligt, og at ressourcerne bliver anvendt så effektivt som muligt.

Håndbogen giver konkrete råd til, hvordan man kan forbedre overgangen for disse unge. Det drejer sig bl.a. om at:

• få klarlagt hvem der er involveret ved overgange



• få alle involverede parter inddraget i at fastlægge procedurer og rutiner for, hvordan man håndterer overgangene, fx at udarbejde en status, at have faste koordineringsmøder, som giver overblik over de unge, som er på vej til at blive 18 år, at etablere et team af fagpersoner, at udpege en tovholder og at udarbejde en fælles handleplan



• sætte ansigter på hinanden



• inddrage sagsbehandleren på jobcentret og i ydelsesafdelingen i god tid, så der ikke kommer et slip i forsørgelsen

Håndbogen har fokus på børnesagsbehandleren, men peger samtidig på, at de løsninger der her skitseres også kan anvendes i andre sammenhænge.

Personer på kanten af arbejdsmarkedet - Slutevaluering og metodekatalog

Anvendelse:

Resume:

Det overordnede formål for de 11 projekter, der er blevet evalueret, har været at afprøve nye metoder i indsatsen over for de svageste ledige og bringe disse i job eller uddannelse. Alle har metodisk haft fokus på motivation og kompetenceudvikling og –afklaring samt anvendelse af sociale mentorer.

Man kan i de enkelte projekter hente inspiration omkring nyttige metoder og redskaber. Desuden kan man få skærpet opmærksomheden omkring centrale udfordringer. - Alle projekter har af Rambøll fået støtte bl.a. til at opstille forandringsteorier, hvad der gør det muligt at vurdere projekternes metoder set i relation til deres effekt.

Projekterne er forskellige i forhold til målgruppernes etnicitet, køn, baggrund og problemstillinger, om deltagelsen er frivillig eller tvungen, i forhold til projekternes organisatoriske tilhørsforhold, graden af hold- vs individuel indsats, inddragelse af netværksaktiviteter, hvornår og hvordan virksomhedspraktik kommer ind i forløbet samt i forhold til metoder og redskaber.

Set på tværs og malet med bred pensel ser det ud til, at en anerkendende beskæftigelsesrettet tilgang med en høj grad af individuel indsats baseret på mest mulig frivillighed og med tilknyttede (uddannede) sociale mentorer og anvendelse af netværksaktiviteter har positiv værdi i forhold til udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer, og at der skal tæt opfølgning under virksomhedsforløbet til, hvis også beskæftigelseseffekten skal være høj.

Resume: Rambøll har for Arbejdsmarkedsstyrelsen evalueret 11 projekter, som har fået støtte fra Puljen: Personer på kanten af arbejdsmarkedet.

Alle har arbejdet efter en forandringsteori, og resultater og effekt af projekterne er både opgjort i relation til de resultat- og effektmål, projekterne selv har opstillet, og i relation til effekten af beskæftigelsesindsatsen for sammenlignelige målgrupper på landsplan. Beskæftigelseseffekten har for syv af de 11 projekter været væsentlig højere end den tilsvarende effekt i den ordinære beskæftigelsesindsats. For to af de 11 projekter er effekten lidt højre, mens den for de sidste to er på linje med effekten af den ordinære indsats.

Der er på metodesiden ikke opfundet noget decideret nyt i projekterne, men der er afprøvet interessante kombinationer af tilgange, metoder og redskaber, ligesom der i nogle projekter er arbejdet med systematisk at afprøve og videreudvikle bestemte metoder og redskaber. Der er ligeledes i projekterne redegjort for deres metodiske grundlag og tilgang.

Projekterne siger, at det er en kombination af et målrettet virksomhedsrettet forløb koblet med de rette individuelt tilpassede redskaber, der skaber resultater.

Nogle af projekterne skiller sig markant ud:

• Et projekt adskiller sig fra de øvrige ved, at det er et fastholdelsesprojekt – med mentor/coaching støtte til nyansatte medarbejdere i en stor offentlig virksomhed.
• Et andet afprøver en fastholdelsestilgang i form af langvarig opfølgning til socialt udsatte, der kommer i beskæftigelse fra kommunale projekter.
• I et tredje er målgruppen indsatte med lange domme bag sig.
• I et fjerde afprøves virksomhedsplaceret rehabilitering.

I alt er seks af projekterne rettet mod personer – især kvinder – med anden etnisk baggrund end dansk.
Syv af de 11 projekter har anvendt virksomhedsaktivering og har generelt haft positive erfaringer.

En kommentar skal knyttes til mentorbegrebet, som dækker over mange forskellige typer af mentoring. Der er i projekterne væsentlige forskelle i de opgaver, mentorerne har, ligesom der er forskelle på, om og i hvilken grad de uddannes og får sparring og støtte til mentoropgaverne.

På et par punkter rejser rapporterne spørgsmål, der godt kunne foranledige en faglig metodisk og etisk diskussion – bl.a. spørgsmålet om frivillighed og om anvendelse af sociale mentorer:

• Hvor frivillig og ligeværdig er en relation, der er baseret på tillid?
• Kan man sige nej, når man fx opsøges i hjemmet af en frivillig? Skal man kunne?
• Kan man sige nej til personlig hjælp og omsorg, når relationen bliver privat? Skal man kunne?
• Kan den kraft, der ligger i frivillighed og sociale mentorer ”oversættes” til metoder og redskaber, som også professionelle i et lovdefineret system kan benytte?

Sygefravær af mentale årsager

Anvendelse:

Resume:

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA har udgivet en hvidbog: Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde. For første gang er den internationale, forskningsbaserede viden om sygefravær, tilbagevenden til arbejdet og mentalt helbred samlet i en hvidbog på dansk. Hvidbogen er skrevet af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA i samarbejde med en dansk ekspertgruppe. På baggrund af litteraturgennemgangen gives ni anbefalinger til indsatser, der kan hjælpe sygemeldte med mentale helbredsproblemer tilbage i job.

De 9 anbefalinger i meget kort form er: 1. Sørg for tidlig opsporing og behandling af mentale helbredsproblemer. 2. Undersøg den sygemeldtes funktionsnedsættelse i relation til forskellige typer af arbejdsopgaver. 3. Tilpas arbejdsopgaverne. 4. Koordiner indsatsen ved at inddrage alle relevante aktører. 5. Vejled den sygemeldte og skab samarbejde med arbejdspladsen om at vende tilbage til arbejde. 6. Arbejd for social reintegration på arbejdspladsen af den sygemeldte. 7. Indfør en virksomhedspolitik om sygefravær og tilbagevenden til arbejde. 8. Skab en god kultur på arbejdspladsen med åbenhed om mentale helbredsproblemer. 9. Gennemfør indsatser, som fx sundhedsfremme og reduktion af stressfaktorer på arbejdspladsen.

Veje til beskæftigelse - En kvalitativ undersøgelse af indsatser over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Anvendelse:

Resume:

Interviewundersøgelsemed i alt 30 interviews i perioden 2007 – 08.

På tværs af antagelserne mener de interviewede, at hyppig kontakt og opfølgning har en positiv betydning. Det virker motiverende og afdækker problemer.

Forestillingerne om virkning grupperes analytisk i fire idealtypiske modeller efter graden af ”håndfasthed”, sagsbehandlernes optimisme og arten af kontanthjælpsmodtagernes problemer:

1. Den ”håndfaste” indsats Indsatsen er rettet mod den motivationseffekt, som økonomisk sanktionering og 37 timers ugentlig aktivering giver. Man skal som sagsbehandler undgå at være eftergivende. Der er kun i ringe grad tale om individuel målretning og sekventiel planlægning i denne indsatsmodel. Der er en høj grad af optimisme med hensyn til at få de ikke arbejdsmarkedsparate i arbejde. Midlet er virksomhedspraktik. Denne indsatsmodel virker over for de kontanthjælpsmodtagere, som har relativt få problemer og primært mangler motivation og erfaring i at være på ordinære arbejdspladser.

2. Individuelle trinvise forløb Kontanthjælpsmodtagernes problemer er forskelligartede, og derfor er der tale om forskellige delindsatserne afhængigt af problemernes karakter. Progressionen mod arbejdsmarkedet sker i en form for trappemodel, hvor kontanthjælpsmodtagerne bevæger sig mod arbejdsmarkedet i takt med at de får bearbejdet deres problemer. Vurdering af indsatsens art forudsætter faglige kompetencer hos sagsbehandlerne. Som følge af kontanthjælpsmodtagernes forskelligartede problemer, er der forskel på, hvad effekten af indsatsen er. Om den er uddannelse eller arbejde eller førtidspension.

3. Tålmodighed og hensyntagen Denne model forventes især at virke overfor kontanthjælpsmodtagere med misbrugsproblemer og fysisk og psykiske helbredsproblemer. Tilgangen er her tålmodigt at inddrage kontanthjælpsmodtagerne og tage deres problemer alvorligt. Det hjælper ikke at presse dem til at deltage i bestemte aktiveringsformer eller sætte for høje krav til timetallet. Det anses for positivt, at de modtager (medicinsk) behandling sideløbende med aktivering med skånehensyn. Der er tale om en langvarig indsats, og langt fra alle kan komme i arbejde, men nogle kommer tættere på arbejdsmarkedet i takt med at deres helbred bedres.

4. Hjælp til hverdagens udfordringer Den sidste model bygger på antagelser om, at hjælp til daglige gøremål og langvarig aktivering virker for kontanthjælpsmodtagere med diffuse, udefinerbare problemer, som endvidere skifter over tid. Det er vanskeligt at vurdere, hvilken form for aktivering, der vil kunne gavne dem, og de placeres i kommunale aktiveringsprojekter, som er de eneste, der kan rumme dem. Forventningerne til effekt er meget begrænsede, nogle kommer måske et lille skridt nærmere arbejdsmarkedet, men de kan få en bedre livskvalitet, når de får hjælp til at klare hverdagen.

’Flere førtidspensionister i job’ – Midtvejsevaluering

Anvendelse:

Viden om og ideer til, hvordan man kan hjælpe førtidspensionister i gang med et job.

Resume:

Rapporten er en midtvejsevaluering af et 4-kommuneprojekt, som har til formål at udvikle mulighederne for, at førtidspensionister kommer i job. Man kan blandt andet læse om erfaringerne med:

• Informationsindsats (generel og specifik)
• Afklaring
• Jobformidling

Aktivering på kommunale arbejdspladser - effekter, konsekvenser og praksis

Anvendelse:

Viden om aktivering på kommunale arbejdspladser

Resume:

Formålet med undersøgelsen om aktivering på kommunale arbejdspladser var at frembringe ny viden om den aktiveringsindsats, der foregår på de kommunale arbejds¬pladser. Undersøgelsen er gennemført i tre dele med for¬skellige synsvinkler og med forskellige metodiske tilgange, således at der opnås en bred forståelse af aktiveringen.

Del 1: Registerundersøgelse af effekten af aktivering for de ledige.
Del 2: Spørgeskema til medarbejdere på kommunale arbejdspladser om effekten for arbejdspladserne og medarbejderne.
Del 3: Interview på udvalgte kommunale arbejdspladser, inkl. Arbejds¬plad¬sernes samarbejde med visiterende myndigheder og faglige organisationer. Interviewene er gennemført på kommunale arbejdspladser i Nordjylland.

Bedre muligheder for borgere med handicap i Høje-Taastrup Kommune

Anvendelse:

Viden om barrierer, udfordringer og anbefalinger til den arbejdsmarkedsrettede indsats med personer med handicap.

Resume:

Kortlægning og analyse af Høje-Taastrup kommunens arbejde med og samarbejde om den arbejdsmarkedsrettede indsats for borgere med fysiske og psykiske handicap. Undersøgelsen inkluderer desuden resultaterne af en kvantitativ kortlægning af volumen og karakteristika for handicapgruppen, som er udarbejdet af Jobcentret.

Beskyttet beskæftigelse - En kortlægning

Anvendelse:

Viden om beskytte beskæftigelses muligheder

Resume:

Kortlægningen kigger på de forskellige tilbud om beskyttet beskæftigelse, hvor store er de, hvem bruger det, og om medarbejderne bliver sluset videre ud på arbejdsmarkedet.

Beskyttet beskæftigelse. En kortlægning

Anvendelse:

Viden om beskyttet beskæftigelse for personer med begrænset arbejdsevne

Resume:

Beskyttet beskæftigelse er et tilbud til personer med en begrænset arbejdsevne. Tilbuddet er en mellemting mellem at være en social foranstaltning og en form for beskæftigelse. Formålet med denne rapport er at skabe et bedre overblik over den beskyttede beskæftigelse.

Den beskyttede beskæftigelse foregår som oftest på beskyttede værksteder, men kan også foregå på almindelige arbejdspladser. Rapporten afdækker tilbuddets udbredelse, brugernes sammensætning, antallet af værksteder og værkstedernes størrelse. Derudover undersøges det, om værkstederne forsøger at lede brugerne videre til ordinær eller støttet beskæftigelse på en almindelig arbejdsplads.