Virksomhedernes beskæftigelsesvurderinger

Se, hvilke forventninger virksomhederne i Beskæftigelsesregion Syddanmark har til beskæftigelsen indtil efteråret 2012.
Udgiver: BR Syddanmark og Rambøll, 2012.

Beskæftigelsesregion Syddanmark har i februar 2012 spurgt 800 virksomheder om deres forventninger til beskæftigelsen de kommende 6 måneder.

I Syddanmark forventer 24 % af virksomhederne at have flere og 10 % at have færre ansatte om 6 måneder. Virksomhederne er væsentligt mere positive i dag, end de var for ½ år siden, hvor samme undersøgelse blev lavet, og det er især de helt store virksomheder med over 500 ansatte, der er mere positive i dag.

Det er særligt 4 brancher, som forventer fremgang, nemlig bygge og anlæg, information & kommunikation, industri samt erhvervsservice.

Undersøgelsen viser, at virksomhederne forventer at efterspørge alle medarbejdertyper, men efterspørgslen efter faglærte er størst. 16 % af virksomhederne tilkendegiver således, at de forventer at ansætte faglært arbejdskraft, mens imellem 8 % og 11 % forventer at ansætte ufaglærte, funktionærer eller højtuddannede.

Rapporten kan downloades fra Beskæftigelsesregion Syddanmarks hjemmeside.



Kontakt Carsten Lunden

Carsten er seniorkonsulent og kan svare, hvis du har spørgsmål til denne side. 


Tilbuddet om kontakt gælder virksomheder, jobcentre og andre professionelle.

Relateret materiale