Analyse af kontanthjælps- modtagere i match 3, der finder job eller uddannelse
Få overblik over, hvad der kendetegner personer, der går direkte fra at være kontanthjælpsmodtagere i match 3 til enten job eller uddannelse.
I den senere tid er antallet af kontanthjælpsmodtagere, der matches midlertidigt passive, steget betragteligt. Som midlertidigt passiv vurderer jobcentrene, at borgeren har så omfattende problemer ud over ledighed, at borgeren er ude af stand til at deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud.
Til trods for denne vurdering kommer en række personer direkte fra match 3 til uddannelse eller job. Beskæftigelsesregion Syddanmark har derfor fået udarbejdet en analyse, der undersøger dette tilsyneladende paradoks.
Overordnet peger analysen på, at det ikke er muligt at forudsige, hvilke borgere der har udsigt til at lykkes, og hvilke der ikke har. Derfor bør jobcentrene arbejde særligt på:
- At holde kontakt med og involvere selv de mest udsatte borgere i match 3
- At øge samarbejdet på tværs af forvaltninger – særligt til sundhedssektoren
- At overveje at bruge efterværn for de borgere i match 3, der afgår til job eller uddannelse.
Det er typisk personer under 30 år med et relativt lavt uddannelsesniveau, der går fra at modtage kontanthjælp i match 3 til at være i arbejde eller uddannelse. Det drejer sig ofte om grupper, der efter en tid med behandling for sygdommen kommer ud af offentlig forsørgelse, samt grupper, der har befundet sig meget dårligt med at modtage kontanthjælp og derfor er begyndt på et arbejde eller en uddannelse trods en række barrierer.
Analysen viser således, at der er potentiale for at få de svageste unge i uddannelse, og at parallelindsats er afgørende, samt at netværk og bred jobsøgning er de vigtigste kanaler til job. Jobcentrene skal tro på borgernes muligheder og støtte op om dem.
Analysen kan downloades fra Beskæftigelsesregion Syddanmarks hjemmeside.
Kontakt Carsten Kjærgaard
Carsten er seniorkonsulent og kan svare, hvis du har spørgsmål til denne side.
- direkte tlf. 8620 8365
- ck@cabiweb.dk
- læs mere om Carsten
Tilbuddet om kontakt gælder virksomheder, jobcentre og andre professionelle.
Relateret materiale