Evidens om effekten af indsatsen for ledige seniorer

28. april 2016

Ny rapport redegør for den viden, der findes om effekten af indsatser for arbejdsmarkedsparate ledige på 50 år og derover.

Evidens om effekten af indsatsen for ledige seniorer

Udgiver: Det nationale forskningscenter for velfærd

Med henblik på at skabe overblik over, hvilke indsatser der fremmer ledige seniorers overgang til beskæftigelse, beskriver denne rapport den evidens om effekten af indsatser for ledige seniorer, som findes i videnskabelige studier, offentliggjort siden 1995.

 

Resultater af studier fra litteraturoversigterne og resultater af andre relevante studier indgår i databasen Jobeffekter.dk, som giver et overblik over effekter af indsatser på beskæftigelsesområdet

Rapporten viser blandt andet:

  • Stærk evidens for, at samtaler har en positiv effekt for ledige seniorers overgang til beskæftigelse
  • Indikation for, at tidlige indsatser har en positiv effekt for ledige seniorers overgang til beskæftigelse
  • Stærk evidens for tilstedeværelsen af positive motivationseffekter, som fremkommer ved en generel forpligtigelse for ledige seniorer til at deltage i den almindelige aktiveringsindsats for ledige eller dokumenteret jobsøgning

Download rapporten i pdf.