Håndbog i jobrettede samtaler

1. maj 2015

Håndbog med inspiration til jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser.

Håndbog i jobrettede samtaler

Udgiver: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Hyppige og jobrettede samtaler er som følge af det intensiverede kontaktforløb et af de vigtigste redskaber, jobkonsulenter har til at bistå dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere med at komme i job, evt. via uddannelse.

Det stiller en række krav til jobkonsulenterne om at gennemføre samtaler med klart sigte på progression frem mod job. Jobkonsulenterne skal for eksempel:

  • Kunne gennemføre samtaler med fokus på empowerment og progression.
  • Have konkret og opdateret viden om arbejdsmarkedet.
  • Kende de digitale værktøjer og motivere de ledige til at anvende dem.
  • Bidrage til samarbejde mellem jobcentret, a-kassen og den ledige.

'Håndbog i jobrettede samtaler – inspiration til jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser' giver praksisnær inspiration til at kvalificere samtalerne med henblik på at give ledige en individuel, sammenhængende og koordineret indsats.

Håndbogen, der er udarbejdet som led i det af STAR udbudte projekt 'Jobrettet samtale', præsenterer blandt andet en konkret samtaleguide i ni trin med eksempler og konkrete redskaber.

Læs mere om jobrettede samtaler på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

Download håndbogen i pdf.