Hvilken forskel gør en tilkendelse af førtidspension?

17. oktober 2014

Sygner man hen, når man bliver parkeret på en førtidspension? Ja, lyder det ofte fra politisk hold. Men dette er ikke nødvendigvis rigtig viser rapport fra SFI.

Hvilken forskel gør en tilkendelse af førtidspension?

Udgiver: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Man bliver ikke mere syg af at få tilkendt en førtidspension. Det viser analysen fra SFI, hvor forskerne sammenligner personer, som har fået førtidspension, med personer, der har lignende problemer, men ikke har fået førtidspension.

Rapportens resultater gør op med formodningen om, at en førtidspension fører til forringet helbred og social isolation. Tværtimod viser rapporten bl.a., at borgere, der får tilkendt førtidspension, ofte får et bedre helbred og ikke så let kommer ud i en skilsmisse.

Rapporten viser også, at de, der får tilkendt førtidspension, har mindre indtægt fra lønarbejde efter pensionen end de, der ikke fik. Selvom førtidspension åbner mulighed for at supplere pensionen med begrænset lønarbejde uden modregning, er det altså de færreste, der benytter sig af den mulighed.

Download rapporten i pdf.