Unge som ikke er i gang med uddannelse eller arbejde

Læs mere om reglerne for den uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsats for unge mellem 15-17 år, der ikke er i gang med uddannelse eller arbejde.

  • Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. kapitlerne 1a, 1b, 1c og 2a
  • Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 75b

Ungdommens Udannelsesvejledning (UU) har ansvaret for alle unge 15-17-årige, der ikke er i gang med uddannelse eller arbejde. For de unge, der ikke betragtes som udsatte unge med særlige psykiske, sociale og helbredsmæssige problemer, vil kommunens børn- og unge afdeling (B&U) som hovedregel ikke være inddraget.

Hovedreglen er da også, at UU skal gøre brug af ordningerne inden for det almindelige uddannelsessystem for at få den unge i gang med en ungdomsuddannelse. Det gælder også, når den unge har brug for ekstra støtte, fx i form af et brobygningsforløb og en mentor på uddannelsesinstitutionen.

UU skal vurdere de unges uddannelsesparathed, lave en uddannelsesplan sammen med den unge og forældrene og følge op på, at den unge lever op til sin uddannelsespligt. Kommunen kan afgøre, at ungeydelsen ikke skal udbetales, hvis den unge ikke efterlever uddannelsespligten.

Hvis UU vurderer, at den unge ikke er uddannelsesparat, skal UU tilbyde den unge alternative aktiviteter, der kan forbedre den unges mulighed for at blive parat til uddannelse.

I den forbindelse kan UU inddrage jobcentret, som kan tilbyde forskellige opkvalificerende beskæftigelsestilbud, herunder virksomhedspraktik. UU skriver sådanne forløb ind i uddannelsesplanen, og den unge efterlever uddannelsespligten ved at deltage.

Hvem skal følge op på unge, der ikke er igang?

Uddannelsesplanen – UU og jobcentret

UU vil i langt de fleste tilfælde vurdere den unge som uddannelsesparat og vil derfor ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen tage udgangspunkt i det almindelige uddannelsessystem, som rummer en bred vifte af ungdomsuddannelser, også for unge med særlige behov.

Hvis den unge ikke er helt uddannelsesparat , er der mulighed for, at den unge påbegynder et såkaldt brobygningsforløb til en ungdomsuddannelse, et introduktions- og afklaringsforløb, der dels skal give den unge bedre mulighed for og motivation til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse, og dels skal udvikle den unges faglige og personlige kompetencer.

Brobygningsforløbene kan have en varighed af op til 6 uger . Hvis UU vurderer, at brobygningsforløbene ikke er tilstrækkelige eller relevante, kan UU – med samtykke fra den unge og forældrene – kontakte jobcentret, som kan give den unge tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik.

Læs mere om jobcentrets tilbud i Beskæftigelsestilbud til unge under 18 år.

Hvis jobcentret i samarbejde med UU giver den unge et beskæftigelsestilbud , vil UU skrive forløbet ind i uddannelsesplanen, og den unge opfylder uddannelsespligten ved at deltage i tilbuddet.

Uddannelsespligt, uddannelsesplan og ungeydelse

Den unge underskriver uddannelsesplanen og har som udgangspunkt pligt til at følge den, medmindre kommunen vurderer, at den unge på grund af sygdom, handicap eller væsentlige sociale problemer ikke er i stand til det.

UU skal ved udarbejdelse af uddannelsesplanen informere den unge og forældrene om, at kommunen kan standse udbetalingen af ungeydelsen, hvis den unge ikke medvirker.

Som hovedregel udbetales ungeydelsen til forældrene , men kommunen kan beslutte, at ydelsen i stedet udbetales direkte til den unge i de tilfælde, hvor den unge, men ikke forældrene, gerne vil samarbejde.

Kommunen bør kun standse udbetalingen af ungeydelsen i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at den unge og forældrene er i stand til at samarbejde, men ikke vil det.

Kommunen bør således altid først vurdere, om en løsning gennem dialog er mulig, inden udbetalingens standses. Forældre, der på grund af specifikke vanskeligheder ikke er i stand til at påtage sig ansvaret som forældre - fx udviklingshæmmede eller psykisk syge, er som udgangspunkt ikke omfattet af reglen, hvis primære formål er at motivere den unge og forældrene til at samarbejde.

Klagemulighed

Den unge og forældrene kan klage over afgørelser om standsning af ungeydelsen til Ankestyrelsen.

Når den unge fylder 18

Når unge, der ikke er i gang med uddannelse eller arbejde, fylder 18 , overtager jobcentret hovedansvaret. De bliver omfattet af regler om uddannelsespligt og en fremrykket beskæftigelsesindsats, og de skal have et beskæftigelsestilbud senest efter 4 uger.

Læs mere om beskæftigelsesindsatsen overfor unge 18-24-årige i Unge ledige.