Fleksjob og sygemelding

Spørgsmål:

Kan en person der i sit seneste ordinære ansættelsesforhold har været beskæftiget på nedsat tid f.eks. på grund af sygdom eller nedslidning, få et fleksjob på fuld tid?

Svar (10.1.2012):


Ja. Hvis borgeren er overgået til nedsat tid, på grund af den lidelse vedkommende får i sit fleksjob, bør borgeren være omfattet af bestemmelserne i § 72 stk. 5. Det er dog et krav, at sygdommen skal godtgøres, eksempelvis at det foreligger en lægefaglig eller sundhedsfaglig vurdering.

Henvisninger:
§ 72, stk. 5, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

I lovbemærkningerne LF 233 05/06 fremgår:

”I den situation, hvor en person i sit seneste ordinære ansættelsesforhold har været beskæftiget på nedsat tid f.eks. på grund af sygdom eller nedslidning, foreslås det, at der bliver mulighed for at få ret til et fleksjob på fuld tid. For at få ret til fleksjob på fuld tid skal den pågældende godtgøre, at den nedsatte arbejdstid er begrundet i de samme helbredsmæssige forhold, der nu giver grundlag for ansættelse i fleksjob. Det vil f.eks. kunne ske ved, at der foreligger en lægefaglig eller sundhedsfaglig vurdering heraf.”

Svar på spørgsmål om love og regler

Bemærk datoen angivet ved det enkelte svar.
Svaret bygger på de love og regler, der var gældende på dette tidspunkt.



CABI formidler viden om love og regler, der vedrører det rummelige arbejdsmarked og den aktive beskæftigelsesindsats.
Det sker først og fremmest i form af lovstoffet på denne hjemmeside.

Lykkes det dig ikke at finde lige netop det lovstof, du leder efter, kan du kontakte CABI på 86 12 88 55, og så vil vi hjælpe dig videre i din søgning.

Tilbuddet gælder udelukkende professionelle aktører i beskæftigelsesindsatsen, det vil sige jobcentre, virksomheder, offentlige virksomheder og andre aktører m.m.

I nogle tilfælde indhenter CABI svar på spørgsmål fra den professionelle leverandør af lovstof, Schultz.
Udvalgte spørgsmål og svar bliver lagt her på hjemmesiden.

Bemærk CABIs ansvarsfraskrivelse i forbindelse med lovstof:
Oplysninger fra CABIs svarservice kan ikke i sig selv bruges som basis for at afgøre en sag eller fastlægge behandlingen af denne.
CABI kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for informationer leveret som en del af CABIs svarservice - uanset om disse mod forventning skulle være ukorrekte. CABI kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af disse informationer.

Kontakt Carsten Lunden

Carsten er seniorkonsulent og kan svare, hvis du har spørgsmål til denne side. 


Tilbuddet om kontakt gælder virksomheder, jobcentre og andre professionelle.