Ferie under virksomhedsrevalidering
Kan man holde ferie under virksomhedsrevalidering?
Kan man ansøge ferie gennem A-kassen, når man er i en virksomhedsrevalidering?
Kan man afholde optjent ferie under en virksomhedsrevalidering?
(Den virksomhed, spørgsmålet drejer sig om, holder ikke ferielukket i løbet af sommeren).
Svar (8.6.2011):
Hvis virksomhedsrevalideringen er etableret som en virksomhedspraktik (med revalideringsydelse) har personen ret til 1 måneds aktiveringsfri med ydelse, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 23. Hvis personen har opsparet feriepenge skal han anvende dem først.
Hvis virksomhedsrevalideringen er etableret som løntilskud, gælder de almindelige ansættelsesretlige regler om opsparing af feriedage og ferie efter aftale med arbejdsgiveren.
Pointen er, at personen skal/bør have mulighed for at komme på ferie, også selv om virksomheden ikke holder ferielukket. Det afgørende er, at ferien ikke er til hinder for, at formålet med virksomhedsrevalideringen opfyldes.
Bemærk datoen angivet ved det enkelte svar.
Svaret bygger på de love og regler, der var gældende på dette tidspunkt.
CABI formidler viden om love og regler, der vedrører det rummelige arbejdsmarked og den aktive beskæftigelsesindsats.
Det sker først og fremmest i form af lovstoffet på denne hjemmeside.
Lykkes det dig ikke at finde lige netop det lovstof, du leder efter, kan du kontakte CABI på 86 12 88 55, og så vil vi hjælpe dig videre i din søgning.
Tilbuddet gælder udelukkende professionelle aktører i beskæftigelsesindsatsen, det vil sige jobcentre, virksomheder, offentlige virksomheder og andre aktører m.m.
I nogle tilfælde indhenter CABI svar på spørgsmål fra den professionelle leverandør af lovstof, Schultz.
Udvalgte spørgsmål og svar bliver lagt her på hjemmesiden.
Bemærk CABIs ansvarsfraskrivelse i forbindelse med lovstof:
Oplysninger fra CABIs svarservice kan ikke i sig selv bruges som basis for at afgøre en sag eller fastlægge behandlingen af denne.
CABI kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for informationer leveret som en del af CABIs svarservice - uanset om disse mod forventning skulle være ukorrekte. CABI kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af disse informationer.
Kontakt Carsten Lunden
Carsten er seniorkonsulent og kan svare, hvis du har spørgsmål til denne side.
- direkte tlf. 8620 8364
- cl@cabiweb.dk
- læs mere om Carsten
Tilbuddet om kontakt gælder virksomheder, jobcentre og andre professionelle.