Revalidering - skat og andet arbejde

Spørgsmål:
Hvordan beregner man skat af en revalideringsydelse?

Må man arbejde ved siden af en revalideringsydelse?

Svar (9.3.2011):
Skat af revalideringsydelse:
Revalideringsydelsen er et bruttobeløb, hvorfra der skal fratrækkes skat. 
Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af revalideringsydelsen, men der skal trækkes ATP. ATP-bidraget udgør for borgeren 1/3 af det normale bidrag. Kommunen står for 2/3 af bidraget. I praksis foregår det sådan, at kommunen beholder borgerens andel og indbetaler ATP.

Arbejde/indtægt ved siden af:
Der er mulighed for at arbejde og tjene op til 12.000,- brutto pr. kalenderår, uden at der sker fradrag af revalideringsydelsen. Betingelsen for at kunne arbejde ved siden af en revalidering er, at arbejdet er af begrænset omfang og foreneligt med jobplanen, f.eks. i en ferieperiode, og at kommunen forinden har godkendt det. (Arbejdsindtægter ud over årligt 12.000 kr. brutto skal fradrages med bruttobeløbet i revalideringsydelsen i den periode, indtægten er indtjent.)

Svar på spørgsmål om love og regler

Bemærk datoen angivet ved det enkelte svar.
Svaret bygger på de love og regler, der var gældende på dette tidspunkt.



CABI formidler viden om love og regler, der vedrører det rummelige arbejdsmarked og den aktive beskæftigelsesindsats.
Det sker først og fremmest i form af lovstoffet på denne hjemmeside.

Lykkes det dig ikke at finde lige netop det lovstof, du leder efter, kan du kontakte CABI på 86 12 88 55, og så vil vi hjælpe dig videre i din søgning.

Tilbuddet gælder udelukkende professionelle aktører i beskæftigelsesindsatsen, det vil sige jobcentre, virksomheder, offentlige virksomheder og andre aktører m.m.

I nogle tilfælde indhenter CABI svar på spørgsmål fra den professionelle leverandør af lovstof, Schultz.
Udvalgte spørgsmål og svar bliver lagt her på hjemmesiden.

Bemærk CABIs ansvarsfraskrivelse i forbindelse med lovstof:
Oplysninger fra CABIs svarservice kan ikke i sig selv bruges som basis for at afgøre en sag eller fastlægge behandlingen af denne.
CABI kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for informationer leveret som en del af CABIs svarservice - uanset om disse mod forventning skulle være ukorrekte. CABI kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af disse informationer.

Kontakt Carsten Lunden

Carsten er seniorkonsulent og kan svare, hvis du har spørgsmål til denne side. 


Tilbuddet om kontakt gælder virksomheder, jobcentre og andre professionelle.