Overgang fra skånejob til fleksjob
En ansættelse i skånejob ændres efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren til et fleksjob.
Arbejdsgiveren begynder at aflønne medarbejderen som fleksjobber, før sagen er færdigbehandlet af kommunen.
Hvis der træffes afgørelse om, at ansættelsesforholdet ændres til fleksjob, er der så noget juridisk til hinder for, at arbejdsgiveren kan få kompensation for lønudbetalingen med tilbagevirkende kraft?
Svar (12.9.2011):
Det er der ikke noget direkte til hinder for, men det afhænger af, om jobcentret tilkender fleksjob med tilbagevirkende kraft.
Hvis jobcentret ikke gør det, kan borgeren vælge at klage over tilkendelsestidspunktet til beskæftigelsesankenævnet.
Bemærk datoen angivet ved det enkelte svar.
Svaret bygger på de love og regler, der var gældende på dette tidspunkt.
CABI formidler viden om love og regler, der vedrører det rummelige arbejdsmarked og den aktive beskæftigelsesindsats.
Det sker først og fremmest i form af lovstoffet på denne hjemmeside.
Lykkes det dig ikke at finde lige netop det lovstof, du leder efter, kan du kontakte CABI på 86 12 88 55, og så vil vi hjælpe dig videre i din søgning.
Tilbuddet gælder udelukkende professionelle aktører i beskæftigelsesindsatsen, det vil sige jobcentre, virksomheder, offentlige virksomheder og andre aktører m.m.
I nogle tilfælde indhenter CABI svar på spørgsmål fra den professionelle leverandør af lovstof, Schultz.
Udvalgte spørgsmål og svar bliver lagt her på hjemmesiden.
Bemærk CABIs ansvarsfraskrivelse i forbindelse med lovstof:
Oplysninger fra CABIs svarservice kan ikke i sig selv bruges som basis for at afgøre en sag eller fastlægge behandlingen af denne.
CABI kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for informationer leveret som en del af CABIs svarservice - uanset om disse mod forventning skulle være ukorrekte. CABI kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af disse informationer.
Kontakt Carsten Lunden
Carsten er seniorkonsulent og kan svare, hvis du har spørgsmål til denne side.
- direkte tlf. 8620 8364
- cl@cabiweb.dk
- læs mere om Carsten
Tilbuddet om kontakt gælder virksomheder, jobcentre og andre professionelle.