Kørepenge til mentor
Kan man i forbindelse med en eller flere mentoraftaler bevilge kørepenge til mentor?
Det kunne være aktuelt, f.eks. hvis samme person er mentor for flere borgere og derfor har brug for at køre i bil for at besøge de forskellige uddannelsessteder eller virksomheder, hvor borgerne er.
Svar (27.10.2011):
Der findes ikke særlige regler om kørepenge til mentorer.
Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:
”§ 80. Støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til en ekstern konsulent.”
Hvordan honoraret fastsættes er der ikke nærmere regler om. Det må man forholde sig til, når man laver de konkrete aftaler. Ellers kan det være relevant at kontakte Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Bemærk datoen angivet ved det enkelte svar.
Svaret bygger på de love og regler, der var gældende på dette tidspunkt.
CABI formidler viden om love og regler, der vedrører det rummelige arbejdsmarked og den aktive beskæftigelsesindsats.
Det sker først og fremmest i form af lovstoffet på denne hjemmeside.
Lykkes det dig ikke at finde lige netop det lovstof, du leder efter, kan du kontakte CABI på 86 12 88 55, og så vil vi hjælpe dig videre i din søgning.
Tilbuddet gælder udelukkende professionelle aktører i beskæftigelsesindsatsen, det vil sige jobcentre, virksomheder, offentlige virksomheder og andre aktører m.m.
I nogle tilfælde indhenter CABI svar på spørgsmål fra den professionelle leverandør af lovstof, Schultz.
Udvalgte spørgsmål og svar bliver lagt her på hjemmesiden.
Bemærk CABIs ansvarsfraskrivelse i forbindelse med lovstof:
Oplysninger fra CABIs svarservice kan ikke i sig selv bruges som basis for at afgøre en sag eller fastlægge behandlingen af denne.
CABI kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for informationer leveret som en del af CABIs svarservice - uanset om disse mod forventning skulle være ukorrekte. CABI kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af disse informationer.
Kontakt Carsten Lunden
Carsten er seniorkonsulent og kan svare, hvis du har spørgsmål til denne side.
- direkte tlf. 8620 8364
- cl@cabiweb.dk
- læs mere om Carsten
Tilbuddet om kontakt gælder virksomheder, jobcentre og andre professionelle.