Fleksjob og arbejdsevne
Hvor ”stor” eller ”lille” må ens arbejdsevne være for at få tilkendt fleksjob?
Svar (17.8.2011):
Nedsættelsen af arbejdsevnen skal være ”væsentlig”.
Dette fremgår ikke direkte af lovteksten i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), men det kan udledes af reglen om, at tilskuddet til lønnen skal være på ½ eller 2/3, jf. lovens § 71, stk. 2.
I 2001 blev muligheden for at bevilge fleksjob med 1/3 tilskud fjernet. I lovbemærkningerne til ændringen skrev man følgende (LF 136 00/01):
”Efter forslaget vil der ikke længere kunne ydes tilskud med 1/3 af lønnen. Med forslaget præciseres, at ordningen er rettet mod personer med væsentlige nedsættelse af arbejdsevnen, og at alle muligheder for at opnå eller fastholde ordinær beskæftigelse skal være undersøgt, herunder ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler.”
Det betyder ikke, at arbejdsevnen skal være nedsat med mindst halvdelen. Den skal være væsentlig nedsat.
Men vær opmærksom på, at tilkendelsen af fleksjob skal ske på baggrund af en samlet vurdering af arbejdsevnen og forsøgene på at få personen tilbage i ordinær beskæftigelse (jf. LAB §§ 69-71).
Bemærk datoen angivet ved det enkelte svar.
Svaret bygger på de love og regler, der var gældende på dette tidspunkt.
CABI formidler viden om love og regler, der vedrører det rummelige arbejdsmarked og den aktive beskæftigelsesindsats.
Det sker først og fremmest i form af lovstoffet på denne hjemmeside.
Lykkes det dig ikke at finde lige netop det lovstof, du leder efter, kan du kontakte CABI på 86 12 88 55, og så vil vi hjælpe dig videre i din søgning.
Tilbuddet gælder udelukkende professionelle aktører i beskæftigelsesindsatsen, det vil sige jobcentre, virksomheder, offentlige virksomheder og andre aktører m.m.
I nogle tilfælde indhenter CABI svar på spørgsmål fra den professionelle leverandør af lovstof, Schultz.
Udvalgte spørgsmål og svar bliver lagt her på hjemmesiden.
Bemærk CABIs ansvarsfraskrivelse i forbindelse med lovstof:
Oplysninger fra CABIs svarservice kan ikke i sig selv bruges som basis for at afgøre en sag eller fastlægge behandlingen af denne.
CABI kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for informationer leveret som en del af CABIs svarservice - uanset om disse mod forventning skulle være ukorrekte. CABI kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af disse informationer.
Kontakt Carsten Lunden
Carsten er seniorkonsulent og kan svare, hvis du har spørgsmål til denne side.
- direkte tlf. 8620 8364
- cl@cabiweb.dk
- læs mere om Carsten
Tilbuddet om kontakt gælder virksomheder, jobcentre og andre professionelle.