Virksomhedsrevalidering
Læs om reglerne for virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud som revalidering: virksomhedsrevalidering.Optræning og oplæring er andre ord for virksomhedsrevalidering, der, som ordet siger, er en revalidering, der foregår på en virksomhed.
Begrebet hænger sammen med flere typer af ordninger: virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og elev- og lærlingeforløb.
For at virksomhedsrevalidering kan etableres som ansættelse med løntilskud, skal revalidenden enten være over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller have pligt til at forsørge ægtefælle eller børn. Under ansættelse med løntilskud udbetales mindste overenskomstmæssige løn.
For andre revalidender etableres virksomhedsrevalideringen som en virksomhedspraktik. I dette tilfælde udbetales revalideringsydelse, som svarer til højeste dagpengesats.
Læs mere om virksomhedsrevalideringen og dens ydelser
Hvad er virksomhedsrevalidering?
Optræning og oplæring er andre ord for virksomhedsrevalidering, der, som ordet siger, er en revalidering, der foregår på en virksomhed. Begrebet hænger sammen med flere typer af ordninger: Virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud (kaldet mindstelønsordningen) og elev- og lærlingeforløb.
Formålet med virksomhedsrevalideringen , som fastsættes i en jobplan, er at optræne eller genoptræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Jobplanen skal så vidt muligt rette sig mod områder med mangel på arbejdskraft. Revalideringsperiodens længde er bestemt af, hvornår formålet med optræningen kan siges at være opfyldt.
Revalidering skal tilrettelægges således , at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og kommunen kan højst planlægge, at revalidenden får revalideringsydelse i fem år.
Ydelser under virksomhedsrevalidering
Virksomhedsrevalidering som ansættelse med løntilskud
For at virksomhedsrevalidering kan etableres som ansættelse med løntilskud, skal revalidenden være over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller have pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.
Lønnen skal som minimum svare til den mindste overenskomstmæssige på det aktuelle ansættelsesområde. Lønnen udbetales af arbejdsgiveren, som får tilskud til lønnen fra jobcenteret.
Loft over tilskuddet: Løntilskud til private arbejdsgivere må ikke overstige 75 procent af de samlede lønomkostninger for den ansatte over en periode på et år efter ansættelsen.
Virksomhedsrevalidering som virksomhedspraktik
For personer, der ikke opfylder de ovennævnte betingelser for ansættelse med løntilskud, etableres virksomhedsrevalideringen som en virksomhedspraktik.
Hvis der er tale om revalidering med en jobplan, dvs. en egentlig revalidering, modtager revalidenden revalideringsydelse.
Revalideringsydelse udbetales fra kommunen.
Se for ansættelse i elev- og lærlingeforløb under elev- og lærlingeforløb.