Virksomhedscentre
Virksomhedscentre tilbyder jobtræning til de ledige, der er længst fra arbejdsmarkedet. Læs om ordningen og find links til love og bekendtgørelser.Målgruppen er de svageste ledige, som er langt fra arbejdsmarkedet – dvs. personer med problemer udover ledighed, ledighedsydelsespersoner m.fl. Borgere, der er placeret i matchgruppe 2.
Det er en god løsning, hvis virksomhedscenteret på forhånd reserverer mindst fire faste pladser, som jobcenteret kan disponere over. Jobcenter og virksomhed indgår herefter en skriftlig kontrakt om mål med virksomhedscentret, antal pladser, arbejdsopgaver, mentorfunktionen, økonomi o.a.
Virksomheden er ansvarlig for driften af virksomhedscentret, mens jobcentret står for visitation, opfølgning, støtte til mentor og til de ledige.
Jobcentret kan give et fast økonomisk tilskud til mentorfunktionen. Der kan knyttes individuelle eller fælles støtteaktiviteter til virksomhedscentret, fx psykologhjælp, sprogundervisning, motion/træning o.a.
Økonomien i ordningen er mentortimer og tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler.