Jobhenvisning til arbejdsmarkeds- parate
Læs om reglerne for jobcenterets systematiske henvisningsforløb for ledige, der er arbejdsmarkedsparate.De tre måneder regnes fra tidspunktet for den første henvisning. Får den ledige job, inden de tre måneder er gået, ophører henvisningsforløbet.
Hvis personen atter bliver ledig inden for perioden på de tre måneder, fortsætter forløbet, indtil de tre måneder er gået.
Der skal være tale om direkte jobhenvisning efter aftale med en bestemt arbejdsgiver - såkaldte ordinære jobordrer.
Hvis der ikke er relevante jobordrer, skal jobcenteret pålægge den ledige at søge job, der er lagt ud på Jobnet. Jobcenteret finder jobbene i samarbejde med den ledige.
Læs eventuelt mere under Jobhenvisning.
Hvis den ledige ikke er kommet i beskæftigelse, når de tre måneder er gået, skal denne have et beskæftigelsestilbud i form af opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.
Når jobcenteret henviser en arbejdsmarkedsparat ledig på arbejdsløshedsdagpenge, eller kontanthjælp til et job af mere end fem dages varighed til , og personen ikke opnår beskæftigelse, skal jobcenteret i de efterfølgende tre måneder iværksætte et systematisk henvisningsforløb, regnet fra tidspunktet for den første henvisning.
Det betyder, at jobcenteret kontinuerligt skal henvise den ledige til nye job, så længe personen er ledig, eller hvis personen atter bliver ledig inden for perioden på 3 måneder.
Jobcenteret skal med andre ord foretage en ny henvisning umiddelbart efter, de får oplysninger om, at den forrige henvisning ikke resulterede i arbejde, eller de får besked om, at personen atter er blevet ledig.
Der skal være tale om direkte jobhenvisning efter aftale med en bestemt arbejdsgiver - såkaldte ordinære jobordrer.
Hvis der ikke er relevante jobordrer, skal jobcenteret pålægge den ledige at søge job, der er lagt ud på Jobnet. Jobcenteret finder jobbene i samarbejde med den ledige.
Kravet om rådighed
Reglerne om et systematisk henvisningsforløb gælder kun for arbejdsmarkedsparate ledige, og kravet om at stå til rådighed for arbejde gælder også her.Hvis jobcenteret vurderer, at den ledige ikke står til rådighed under henvisningsforløbet, underrettes kommunens ydelsescenter eller a-kassen, som afgør, om det skal have konsekvenser for den lediges fortsatte ret til ydelser.
Efter forløbet
Hvis den ledige ikke er kommet i beskæftigelse, når de tre måneder er gået, skal denne have et beskæftigelsestilbud i form af opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Tilbud gives efter de almindelige regler for tilbud.
Ved ret og pligt til tilbud
Hvis den ledige under et systematisk henvisningsforløb bliver omfattet af reglerne om Ret og pligt til tilbud og skal have et beskæftigelsestilbud, afsluttes det systematiske henvisningsforløb på det tidspunkt, hvor tilbuddet starter.
Henvisning til anden aktør
En person, der er omfattet af et systematisk henvisningsforløb, kan som hovedregel ikke henvises til anden aktør, fordi den anden aktør i princippet har metodefrihed, som ikke vil kunne opretholdes, hvis personen skal følge det systematiske henvisningsforløb. Henvisning til anden aktør kan kun finde sted i særlige undtagelsestilfælde, hvor jobcenteret er blevet pålagt at bruge anden aktør.
Forholdet til introduktionsprogrammet for ledige
Ledige, der modtager kontanthjælp, er omfattet af integrationsprogrammet, og bliver omfattet af et systematisk henvisningsforløb, skal fortsat deltage i tilbud som led i introduktionsprogrammet sideløbende med den systematiske henvisningsindsats. Jobcenteret skal dog tilrettelægge indsatsen således, at udlændingen har mulighed for at deltage i de fornødne jobsamtaler.
Læs mere om jobhenvisning