Beskæftigelsestilbud
Læs om reglerne for følgende af jobcenterets tilbud til udsatte ledige på vej mod beskæftigelse: vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.- vejledning og opkvalificering
- virksomhedspraktik
- almindeligt løntilskud eller særlige løntilskudsordninger.
Tilbuddene gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination.
Jobplan
Forud for afgivelse af tilbud skal der udarbejdes en jobplan. Hvis der er udarbejdet en jobplan, og personen skal have et andet tilbud end det, der står i jobplanen, skal den revideres.Tilbudsperioden er begrænset af målgruppens ret til ydelse. Således er en forsikret ledig omfattet af reglerne for tilbud, så længe vedkommende er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Det samme gælder kontanthjælpsmodtagere.
Revalidender er omfattet, så længe de er omfattet af revalideringsbestemmelserne i aktivloven.
Rehabiliteringsplan
Personer, der deltager i et ressourceforløb har en indsatsplan (rehabiliteringsplanens indsatsdel), som omfatter alle de forskellige tilbud, der indgår i forløbet. Der kan her både være tale om forløb efter LAB, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud, behandlingstilbud mv. efter fx serviceloven og sundhedsloven.
Læs om den samlede vifte af tilbud
Regler om beskæftigelsestilbud
Reglerne om beskæftigelsestilbud finder man i beskæftigelsesloven og integrationsloven, hvor de er rubriceret under tre hovedoverskrifter:- Vejledning og opkvalificering
- Virksomhedspraktik
- Ansættelse med løntilskud.
Den samlede tilbudsvifte
1. Vejledning og opkvalificering
- Korte vejlednings- og afklaringsforløb
- Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning
- Målgruppe : ledige, revalidender, sygedagpengemodtagere, førtidspensionister, personer, der er visiteret til fleksjob og til ressourceforløb
- Ordinære uddannelsesforløb.
Se Vejledning og opkvalificering.
2. Virksomhedspraktik
- Målgruppe : ledige, revalidender, sygedagpengemodtagere, førtidspensionister, personer, der er visiteret til fleksjob og til ressourceforløb
3. Ansættelse med løntilskud
- Målgruppe:
- ledige, sygedagpengemodtagere, revalidender (mindstelønsordning), førtidspensionister (skånejob)
- Personer med handicap (isbryderordningen), personer i ressourceforløb.
Tilbud gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination.
Der er for alle ordningerne en række betingelser for, hvor længe man kan være i ordningen, og hvilke tilskud der kan gives samt ydelsesniveauer.
Tilbud og indhold
Hvad tilbuddene konkret skal indeholde, er kun beskrevet i meget begrænset omfang i reglerne. Når man derfor skal undersøge, om tilbuddet er det rette, må man se på lovens formålsbeskrivelse for tilbuddet.Inden der gives et tilbud, skal der som hovedregel være lavet en jobplan, hvor der er opstillet mål, beskrevet aktiviteter og fordelt ansvar.
Når det gælder udlændinge, skal der tillige foreligge en integrationskontrakt, i hvilken de beskæftigelsesrettede tilbud fremgår.
Personer i ressourceforløb skal have en indsatsplan, hvori tilbuddene indgår.
Når der gives forløb under fire uger, er der ikke krav om jobplan.
Forskellige målgruppers rettigheder
Tilbudsperioden er begrænset af målgruppens ret til ydelse.Således er en forsikret ledig omfattet af reglerne for tilbud, så længe vedkommende er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Det samme gælder kontanthjælpsmodtagere i forhold til kontanthjæplsberettigelsen.
Revalidender er omfattet, så længe de er omfattet af revalideringsbestemmelserne i aktivloven.
Kontanthjælpsmodtagere har ret til fem ugers ferie, når de har modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder. Ferien skal afholdes inden for de 12 efterfølgende måneder. Hvis kontanthjælpsmodtageren har ret til feriegodtgørelse (feriepenge), skal denne ferie afholdes først.
Revalidender, der deltager i særligt tilrettelagte projekter samt virksomhedspraktik, er ligeledes omfattet af reglerne om ret til fem ugers ferie.
Ansatte med løntilskud optjener ret til ferie efter de almindelige regler i ferieloven og er derfor ikke omfattet af reglerne om fem ugers ferie.
Selvforsørgende ledige er omfattet, da jobcenteret kan (men ikke er forpligtet til at) give dem tilbud, men ingen ydelse. Disse er således ikke omfattet af en ydelseslov, men skal have løn, hvis de ansættes i løntilskudsjob.
Undtagelser for pligt
Forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere (herunder udlændinge) har ikke pligt til at deltage i tilbud, såfremt de:- Kan dokumentere, at de inden for de næste seks uger skal påbegynde ordinært arbejde på fuld tid, på barsel eller overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension
- Er omfattet af en arbejdsfordeling, eller kan dokumentere, at de er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel.
Se også Virksomhedsrevalidering og Målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.
Tillægsydelser
I forbindelse med tilbuddene kan jobcenteret yde tilskud til hjælpemidle og mentor.Der kan ligeledes ydes personlig assistance, hvis personen har et handicap, der berettiger til det, og behovet er der.