Regler for integrationsgrunduddannelsen - IGU

Integrationsgrunduddannelsen er et 2-årigt uddannelsesforløb for flygtninge og familiesammenførte, der har behov for opkvalificering med henblik på varig og ordinær beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.

Der er tale om en 3-årig forsøgsordning i perioden 1.7.2016-30.6.2019. Uddannelsesforløb kan påbegyndes til og med den 30.6.2019.

  1. Formålet med integrationsgrunduddannelsen
  2. Hvem er omfattet af ordningen
  3. Hvordan etableres et uddannelsesforløb
  4. Selve forløbet – varighed, elementer, forlængelse
  5. Løn og ansættelsesvilkår – elevløn – uddannelsesgodtgørelse
  6. Ret til optagelse i a-kasse (dimittend)
  7. Bonus til private virksomheder

1. Formålet med integrationsgrunduddannelsen

Formålet er at sikre en mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmarked. Integrationsgrunduddannelsen (IGU) skal give grundlag for, at udlændingen efterfølgende kan påbegynde en erhvervsrettet uddannelse eller opnå varig, ordinær beskæftigelse.

Formålet med praktikdelen er at give udlændingen viden og færdigheder om arbejdsfunktioner, samarbejdsrelationer, og arbejdsforhold på arbejdspladsen.

Formålet med skoledelen er at give udlændingen sproglige færdigheder og erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer.

2. Hvem er omfattet af ordningen

Personkredsen for integrationsgrunduddannelsen er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i alderen 18-39 år, der har haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 5 år. Ordningen omfatter dermed ikke andre udlændinge, fx familiesammenførte til danske statsborgere.

Udlændinge i ordinær beskæftigelse på en virksomhed kan ikke i forlængelse af denne ansættelse aftale et IGU-forløb på samme virksomhed. Virksomheden er afgrænset som arbejdsplads med selvstændigt produktionsnummer (p-nummer). Derimod kan IGU etableres i forlængelse af virksomhedspraktik og job med løntilskud.

3. Hvordan etableres et uddannelsesforløb

Integrationsgrunduddannelsen tager udgangspunkt i en lønnet praktikstilling på en virksomhed. Udlændingen kan indgå aftale om IGU med såvel private som offentlige virksomheder. Ordningen er etableret som en aftale mellem arbejdsmarkedets parter og kræver ikke jobcentrets involvering.

Udlændingens og virksomhedens aftale om IGU skal indeholde en plan med

  • beskrivelse af, hvilke arbejdsområder og funktioner, som udlændingen skal beskæftige sig med, og
  • hvad det samlede forløb forventes at indeholde.

Aftalen skal desuden være skriftlig og underskrives senest ved forløbets start.

Senest én måned efter indgåelsen skal aftalen oprettes i Virksomhedstilskudsadministrationssystemet VITAS (se links i boksen til højre).

Udlændingen og virksomheden skal desuden udarbejde en undervisningsplan for skoleundervisningen og oprette denne i VITAS inden for den første ansættelsesmåned.

4. Selve uddannelsesforløbet – varighed – elementer - forlængelse

Integrationsgrunduddannelsen er et 2-årigt forløb. Skoleundervisningen udgør heraf 20 uger og tilrettelægges som fuld tid, men kan opdeles på dage eller undervisningstimer. Praktik og skoleundervisning skal tilsammen udgøre mellem 32 og 37 timer om ugen i gennemsnit. Praktikdelen skal i sig selv udgøre mindst 25 timer om ugen i gennemsnit.

Skoleundervisningen består af moduler og tilrettelægges i samarbejde mellem udlændingen og virksomheden. Den kan bestå af danskuddannelse, AMU-kurser, Forberedende voksenundervisning (FVU), Almen voksenuddannelse (AVU), eller Hf-enkeltfag. Hvis udlændingen har bestået Prøve i Dansk, skal AMU-kurser udgøre mindst 8 af de 20 ugers skoleundervisning. Der er ingen deltagerbetaling for undervisning i IGU-forløb.

Integrationsgrunduddannelsen kan undtagelsesvis forlænges ud over 2 år, hvis det på grund af særlige forhold ikke har været muligt for udlændingen at fuldføre 20 uger skoleundervisning inden for den 2-årige periode. Forlængelsen kan kun bestå af skoleundervisning. Særlige forhold kan fx være egen sygdom, sygdom i familien, eller undervisningsstedets aflysning af et undervisningsforløb.

Virksomheden udsteder et uddannelsesbevis til udlændingen, når denne har fuldført forløbet. Hvis udlændingen ikke har fuldført uddannelsesforløbet, har den pågældende efter anmodning krav på dokumentation for den del af forløbet, som blev gennemført.

En skabelon til uddannelsesbeviset findes på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside (link til skabelon).

5. Løn og ansættelsesvilkår – elevløn – uddannelsesgodtgørelse

I praktikperioder

I praktikperioderne aflønnes udlændingen med en lønsats, der svarer til lønnen for erhvervsgrunduddannelsen på det pågældende faglige overenskomstområde. Udlændingen er i øvrigt omfattet af de arbejdsvilkår, som er fastsat i den kollektive overenskomst og gælder på virksomheden.

Hvis virksomheden ikke er omfattet af en overenskomst, der indeholder lønsatser (links til satser i højreboks) for erhvervsgrunduddannelsen, modtager udlændingen elevsatsen (link) for første og andet år og omfattes af de opsigelsesvarsler, der gælder for det pågældende uddannelsesområde. Udlændingen er i øvrigt omfattet af de sædvanligt gældende arbejdsvilkår på virksomheden.

Udlændingen har mulighed for at fortsætte integrationsgrunduddannelsen via en praktikansættelse i en anden virksomhed, hvis virksomheden lukker, eller udlændingen afskediges inden forløbets afslutning.

Under skoleforløb

I de perioder af integrationsuddannelsesforløbet, hvor udlændingen deltager i den aftalte skoleundervisning, modtager udlændingen en godtgørelse (link til satser). Udlændingen skal ansøge sin bopælskommune om udbetaling af godtgørelsen for en måned af gangen og i den forbindelse aflevere den fornødne dokumentation for deltagelse i undervisningen.

Kommunen udbetaler godtgørelsen månedsvis bagud for de undervisningstimer, der er afholdt eller skal afholdes i den pågældende måned, efter at udlændingen har afleveret sin ansøgning med en tro- og love-erklæring. Selv om om udlændingen har fravær fra undervisningen, fx på grund af sygdom, har den pågældende alligevel ret til godtgørelsen, medmindre udlændingen i fraværsperioden er dækket af en anden offentlig ydelse.

Derudover kan udlændingen modtage befordringsgodtgørelse under skoleperioderne. Kommunen udbetaler befordringsgodtgørelse ud fra prisen på billigste offentlige transportmiddel mellem bopæl og uddannelsessted fratrukket en egenbetaling, der svarer til prisen på et ungdomskort. Hvis udlændingen har behov for det, kan kommunen i stedet yde befordringsgodtgørelse for rejsen mellem praktiksted og uddannelsessted.

6. Ret til arbejdsløshedsdagpenge efter gennemført uddannelse (dimmittend)

Udlændingen kan efter fuldført IGU opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge med dimmittendsats én måned efter gennemførelsen, hvis a-kassen har modtaget en anmodning om optagelse med baggrund i uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

7. Bonus til private virksomheder

Staten udbetaler bonus til private virksomheder, der har ansat en udlænding i et integrationsgrunduddannelsesforløb. Der udbetales en bonus på 20.000 kr., når udlændingen har været ansat i 6 måneder og yderligere 20.000 kr., når forløbet er fuldført efter 2 år. Selv om forløbet forlænges med skoleundervisning ud over de 2 år, kan virksomheden modtage bonus nr. 2, hvis virksomheden dokumenterer, at praktikdelen er gennemført, og at forlængelsen ikke skyldes virksomheden.

Hvis forløbet er blevet afbrudt i utide som følge af virksomhedslukning eller afskedigelse, kan den virksomhed, som vælger at fortsætte uddannelsesforløbet med udlændingen, medregne ansættelsesperioden i den tidligere virksomhed, når retten til bonus skal beregnes.