Cabi

Jobcentret skal tilrettelægge og gennemføre et opfølgningsforløb for alle sygemeldte, der ved anmeldelsen af sygefraværet til kommunen ikke samtidig har raskmeldt sig. Forløbet skal være individuelt og fleksibelt tilpasset den enkelte.

Kommunen sender et oplysningsskema til den sygemeldte umiddelbart efter, at anmeldelsen om sygefravær er modtaget. Skemaet skal være Jobcentret/kommunen i hænde i udfyldt stand senest otte dage efter afsendelsesdatoen. (Hvis anmeldelsen af sygefraværet sker via den digitale indberetningsløsning, sendes oplysningsskemaet til den sygemeldte via den digitale løsning umiddelbart efter anmeldelsen.)


Den sygemeldte risikerer at miste retten til sygedagpenge (og arbejdsgiveren retten til refusion), hvis fristen på otte dage overskrides - fra dagen efter fristen og indtil skemaet er afleveret. Går der mere end 4 uger efter fristens overskridelse, kan retten til sygedagpenge ikke generhverves. Når oplysningsskemaet kommer retur anvender jobcenteret det som udgangspunkt for den første opfølgning i sagen.

I oplysningsskemaet skal den sygemeldte som minimum give oplysninger om:

• uddannelse
• arbejde
• årsag til sygefraværet
• eventuelle behandlingstiltag
• forventet raskmelding, herunder om
• sygdommen forventes at få betydning for varetagelsen af arbejdet i fremtiden.
  
  

Det vigtigste formål med oplysningsskemaet er at give kommunen (jobcentret) et rimeligt grundlag for ved første opfølgningssamtale at vurdere, om der er tale om en såkaldt risikosag: om den sygemeldtes fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet er truet.

Første opfølgning og visitation/match

Jobcentret indkalder den sygemeldte til opfølgningssamtale senest 8 uger efter 1. sygedag. På baggrund af to spørgsmål:


1. Vurderes der at være udsigt til, at den sygemeldte bliver fuldt raskmeldt inden for de kommende 3 måneder?

2. Vurderes sygemeldte at skulle modtage sygedagpenge i mere end de kommende 3 måneder, og vurderes det, at sygemeldte aktuelt vil kunne vende gradvist tilbage til arbejde eller modtage tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats?
visiterer jobcentret den sygemeldte til en af tre kategorier:

1. Sygemeldte, der hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet
2. Sygemeldte, der har risiko for at få et langvarigt sygdomsforløb, eller for at deres arbejdsevne forringes
3. Sygemeldte, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb.

De tre kategorier svarer til de tre grupper i matchvurderingen, og de sygemeldte placeres herved automatisk også i den tilsvarende matchgruppe.

Efterfølgende opfølgninger

Hvis jobcenteret skønner, at der er tale om en risikosag visiteres sagen til kategori to. For denne kategori er der krav om en mere intensiv opfølgningsindsats:

Efter første opfølgning skal jobcentret foretage opfølgning minimum hver 4. uge.

For kategori 1 og 3 skal 2. opfølgning finde sted senest 3 måneder efter 1. sygedag. Herefter skal jobcentret følge op minimum hver 3. måned.

Jobcentret skal som hovedregel følge op i form af en personlig samtale, medmindre sygdommen forhindrer det. Opfølgningen skal tilpasses den enkeltes situation. Hvis personen er i tilbud, er delvis tilbage i arbejde, forventes at melde sig rask eller skal opereres indenfor 13 uger, kan opfølgningen foregå telefonisk, digitalt eller via brev.

For sygemeldte med livstruende og alvorlige sygdomme, sættes opfølgningen på stand by. Opfølgningen kan i så fald bestå i, at kommunen fx kontakter hospitalet og får opdaterede oplysninger om helbred og behandling.

Til brug for stand by ordningen har Arbejdsmarkedsstyrelsen har i samarbejde med Lægeforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab udarbejdet en liste med diagnoser på alvorlige og livstruende sygdomme:

• Kræft – eksklusiv hudkræft og forstadier til kræft
• Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion
• Hjertestop med efterfølgende hjerneskade
• Sværere hjertesvigt
• Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, fx hjerteindgreb
• Hjerneblødning eller blodprop i hjernen
• Amyotrofisk lateralsklerose
• AIDS i udbrud
• Større organtransplantationer
• Svære psykoser
• Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning

Sygemeldte med disse sygdomme får ret til selv at bestemme, om deres sag skal sættes på stand by. Listen er ikke udtømmende. Jobcentret skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om den sygemeldtes sygdom er så alvorlig, at den skal omfattes af stand by.

Hvis jobcentret er i tvivl om, hvorvidt den sygemeldte kan medvirke ved en personlig samtale, skal jobcentret spørge den sygemeldtes læge til råds. Som hovedregel skal lægens anbefaling følges.

Jobcenteret skal foretage en revisitation/ny matchvurdering af sagen ved hver opfølgning: en vurdering af, om den sygemeldte skal placeres i en anden kategori end tidligere.

Jobcentret skal ved hver opfølgning vurdere , om den sygemeldte kan helt eller delvis raskmeldes. Hvis den sygemeldte fortsat skønnes fuldt uarbejdsdygtig, skal jobcentret begrunde dette i sagen.

Opfølgningsplanen

Senest ved 2. opfølgning skal jobcenteret i samarbejde med den sygemeldte udarbejde en opfølgningsplan, som skal angive og koordinere den konkrete behandlings- og opfølgningsindsats. Planen skal være skriftlig og udleveres til sygemeldte.

Hver gang indsatsen ændres eller justeres, skal opfølgningsplanen revideres og igen udleveres til den sygemeldte.

For forsikrede ledige , der bliver sygemeldt før eller under et tilbud som et led i en jobplan, skal jobcentret vurdere, om jobplanen eventuelt kan videreføres i opfølgningsplanen, hvis der tages de nødvendige hensyn til den sygemeldtes helbredstilstand.

Afklaring af arbejdsevnen

Jobcenteret skal løbende tage stilling til, om den pågældendes arbejdsevne er truet på længere sigt. Hvis det er tilfældet skal jobcentret i samarbejde med den sygemeldte iværksætte en afklaring af arbejdsevnen via arbejdsevnemetoden.

Denne afklaring kan indbefatte, at den sygemeldte skal ud i en virksomhedspraktik eller et særligt afklaringsforløb.

Inddragelse af samarbejdspartnere

Læs mere om inddragelse af samarbejdspartnere i Samarbejdspartnere i sygedagpengeopfølgningen.