Forebyg korttidsfraværet gennem et sundt arbejdsmiljø

Glade medarbejdere går på arbejde. Men selvfølgelig har de også sygedage. Når det klatvise, hyppige fravær opstår, kan det dog være tegn på mistrivsel, som har rod i arbejdsmiljøet. Og her gælder det om at få så tidligt fat som muligt.

Sygefraværsrådgiver Dorte Rosendahl Kirkegaard giver her gode råd til, hvad du som leder skal være opmærksom på i forhold til korttidsfraværet, og hvorfor det betaler sig at investere i arbejdsmiljøet for at forebygge fraværet:

 

Gode råd om arbejdsmiljø:

 

  1. Vær nysgerrig på, om nogle af årsagerne bag korttidsfraværet bunder i arbejdsmiljøet.
  2. Hent viden i APV'en, trivselsmåligner og inddrag medarbejderne.
  3. Hav en åben dialog om fravær og nærvær på arbejdspladsen.
  4. Spot tidlige tegn på stress eller lidelser i muskler/skelet i korttidsfraværet.
  5. Få overblik over jeres nuværende fokus og indsatser: Er I på rette spor i forhold til mål om ambitioner?

undefined

Print tjeklisten.


»Jeg holder mange oplæg for ledergrupper, og når jeg spørger til, hvor deres organisation har særlige udfordringer i forhold til stress, er svaret ofte: ’Vi har ikke rigtig problemer med stress her. Når der er et stresstilfælde, så er det ofte, fordi det er noget personligt’.

Stress kan for ledere være forbundet med en oplevelse af, at man fejler som leder. Men som virksomhed snyder man sig selv for en oplagt chance for at forebygge stress, hvis man tænker på den måde«

- Dorte Rosendahl Kirkegaard (stressekspert, Cabi)