Case: Horsens er klar til refusionsreformen

Stærkt fokus på koordinering i indsatsen og resultatbaseret styring i Horsens skal få ledige hurtigst muligt i job eller uddannelse. Det er en hjørnesten i refusionsreformen.

Refusionsreformen, hvor refusion fra stat til kommune fremover bliver tidsbestemt efter, hvor længe en borger er på en offentlig ydelse, får stor betydning for, hvordan jobcentrene fremover tilrettelægger deres beskæftigelsesindsats.

Kommunerne får et kraftigt incitament til at hjælpe borgere i job eller uddannelse hurtigst muligt, for fremover får kommunen 80 procent i statsrefusion de første fire uger en borger modtager en ydelse. Og derefter falder refusionen trin for trin til 20 procent, hvis borgeren er på en ydelse i over 52 uger. Her kan du se nærmere om ændring i refusionerne

Men selvom refusionsreformen først træder i kraft 1. januar 2016, er mange kommuner allerede langt med økonomiske beregninger, planlægning og prioritering af, hvordan indsatserne fremover skal se ud.

Alle veje skal føre til job

Det gælder fx i Jobcenter Horsens, hvor forberedelserne på refusionsreformen indgår i en større omstrukturering, som skal give øget fokus på, at alle beskæftigelsesindsatser skal bidrage til, at borgeren enten kommer i job, begynder på uddannelse eller tager skridt i den retning.

Ifølge tilbuds- og ydelseschef i Horsens, Mikael Eggert Jørgensen, skal der i hele Horsens Kommune være skærpet opmærksomhed på relationel koordinering, hvor alle forvaltninger og afdelinger samarbejder om indsatsen og definerer et fælles mål. Tilbuddene til borgeren skal pege i samme retning, og ventetid skal undgås, da passiv ventetid bliver til rigtig mange kroner i reduceret refusion.

”Ambitionen er, at hvis en borger har været i kort vejledningsforløb i Værkstedsservice, som slutter om fredagen, er han videre i virksomhedspraktik om mandagen,” siger Mikael Eggert Jørgensen.

Investering skal give afkast på lang sigt

En tidlig, koordineret indsats og gode overgange er derfor et spørgsmål om at gøre det mest virkningsfulde for den enkelte borger. Og – ikke mindst – at gøre det på det rigtige tidspunkt, så forløbene bliver korte, hvilket betyder en besparelse for kommunen, forklarer han videre.

Horsens har desuden satset meget på den virksomhedsrettede indsats og oprettede i 2013 Erhvervsservice, hvor virksomheder kan ringe ind, når de har brug for rekruttering. Og i dag har Jobcenter Horsens et omfattende samarbejde med lokalområdets virksomheder om både ordinær beskæftigelse, praktik, afklaring, m.v. Og den virksomhedsrettede indsats skal der nu skrues op for.

Som følge af bl.a. refusionsreformen har Horsens Kommune desuden besluttet at anlægge en investeringsstrategi med stærkt fokus på resultaterne. De mest effektive indsatser for ledige koster. Og det koster at aflønne et mentorkorps og indføre detaljerede progressionsmålinger. Men langsigtet er der en gevinst, mener Mikael Eggert Jørgensen.

Derfor holder Horsens Kommune et vågent øje med, hvad der virker for hvilke målgrupper, og er det nødvendigt at ændre kurs, gør man det uden at ryste på hånden.

”Resultatbaseret styring skal gennemsyre alt, hvad vi gør i jobcenter-organisationen. Målrettede indsatser og effektmålinger hænger uløseligt sammen. Og alle jobcentermedarbejdere skal have en fælles viden om, hvad der virker,” siger Mikael Eggert Jørgensen.

Flere i fleksjob

Fleksjobområdet er et eksempel på, hvor Horsens har foregrebet refusionsreformen. For to år siden opstillede kommunen et mål for, at antallet af borgere på langvarig ledighedsydelse skulle bringes ned fra 210 til 75 i 2018. I dag er 2018-målet næsten nået.

Det er sket gennem en række etårige mikrofleksjob på kommunale arbejdspladser, kommunens fleksjobambassadører har åbnet dørene til flere virksomheder, og indsatsen for at motivere passive modtagere af ledighedsydelse til at komme i fleksjob er intensiveret.

”Vores indsats for langvarige modtagere af ledighedsydelse er et meget godt eksempel på, hvordan vi håndterer de økonomiske udfordringer samtidig med, at vi virkelig gør noget, der virker. Antallet på ledighedsydelse over 18 måneder rasler nedad for øjeblikket.

Ligesom med ledighedsydelse har Horsens Kommune opstillet konkrete resultatmål for ti andre områder som led i den resultatbaserede styringsstrategi.

Reform med indbygget risiko

Refusionsreformen indeholder dog også en risiko, som flere høringssvar i lovgivningsprocessen har gjort opmærksom på. Teoretisk set kan kommunerne vælge at afskrive indsatsen over for de mest udsatte borgere ud fra en vurdering af, at det alligevel ikke kan lade sig gøre at få dem i job eller uddannelse.

I Horsens vil man imidlertid ikke opgive nogen. Her vil ambitionen være at udvikle nye tilbud, som kan dokumentere en virkning. Kommunen er således i færd med at udvikle en strategi, der skal stimulere en opblomstring af socialøkonomiske virksomheder.

”Det gør vi bl.a. for at øge paletten af beskæftigelsesmuligheder for de allersvageste borgere i kommunen, samtidig med at vi udvikler nye typer af arbejdspladser,” siger Mikael Eggert Jørgensen.