Rundt om fleksjob

Fleksjob er en ansættelsesform for personer, som har en varig og betydelig nedsat arbejdsevne, og som derfor ikke kan arbejde på almindelige vilkår.

undefined

Hvis en person har fået bevilget et fleksjob, vurderer jobcentret, hvor mange timer om ugen vedkommende kan arbejde, og hvilke øvrige skånehensyn der skal være i et kommende job. På baggrund af den samlede vurdering vurderer jobcentret, hvor stor den reelle arbejdsevne er.

Nyt i fleksjobreformen fra januar 2013

Der er indført en række ændringer i reglerne for fleksjob med reformen fra januar 2013:

  • Der er ingen nedre grænse for antallet af ugentlige arbejdstimer i et fleksjob.
  • Arbejdsgiver udbetaler kun løn for det antal timer, medarbejderen reelt yder på arbejdspladsen.
  • Lønnen suppleres med et fleksløntilskud direkte til personen.
  • Fleksjobvisiterede har pligt til at være aktivt jobsøgende, deltage i kontaktsamtaler på jobcentret og have deres CV på jobnet.
  • Et fleksjob bevilges for en periode på fem år. Derefter tages der stilling til, om den pågældende stadig er berettiget til fleksjob
  • Der er øget brug af de sociale kapitler, når en person skal fastholdes i et fleksjob.
  • Den ansatte i fleksjob har et økonomisk incitament til at øge timetallet.

Læs mere i Fleksjobreformen, Cabi 2013

Personer, som er ansat i fleksjob før 1. januar 2013, fortsætter i deres fleksjob på hidtidige vilkår.

Hvis en person i fleksjob efter 1. januar 2013 skifter fleksjob, etableres jobbet på de nye betingelser, som trådte i kraft med reformen pr. 1.januar 2013.

Læs på Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings hjemmeside, hvornår der er tale om et "nyt" fleksjob, hvor de nye regler træder i kraft.  Her kan du også se alle de øvrige hyppigt stillede spørgsmål til Styrelsen for Rekruttering og Fastholdelse om fleksjobordningen.

Udvidet målgruppe

Målgruppen til fleksjob er med reformen pr. 1.januar 2013 blevet udvidet, så personer, som kun kan arbejde i få timer om ugen, nu også kan få fleksjob.

Gruppen som fremover får bevilget fleksjob, vil både bestå af den gruppe, som også tidligere fik bevilget fleksjob, og af gruppen, som kan arbejde ganske få timer om ugen og som tidligere bl.a. fik førtidspension.

For gruppen, som er bevilget fleksjob, tegner sig som helhed dette billede (2009):

  • 62% af de personer, som før reformen blev visiteret til fleksjob, var kvinder
  • 40% var over 50 år gamle
  • 37% var ufaglærte, 41% var faglærte og 22% havde en videregående uddannelse
  • 67% af blandt modtagere af ledighedsydelse var kvinder
  • Modtagerne af ledighedsydelse har mindre uddannelse end gruppen, der er i job.

Fleksjobordningen - en kvalitativ analyse udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen 2010.

Hvem er i skånejob

I 2013 er ca. 5.800 førtidspensionister ansat i job med løntilskud til førtidspensionister – tidligere kaldet skånejob. Fremover vil gruppen, som får bevilget fleksjob, blive bredere og også indeholde en del af den gruppe, som tidligere fik bevilget førtidspension.

Der tegner sig følgende billede af den gruppe, som i dag er i job med løntilskud til førtidspensionister:

  • Hovedparten af de ansatte i skånejob er mænd af dansk oprindelse under 40 år.
  • Uddannelsesniveauet for især de yngre, som er ansat i skånejob, er lavere end gennemsnittet på arbejdsmarkedet

Disse medarbejdere løser:

  • Servicerelaterede opgaver
  • Delopgaver af de ordinært ansattes opgaver, som løses med særlige skånehensyn
  • Opgaver af samme karakter, som de ordinært ansattes opgaver, blot med færre ugentlige timer og skånehensyn.