Rekruttering og organisering

I nogle jobcentre har man valgt at etablere et eksternt korps af mentorer, som kan kobles til en borger ud fra behov og match.
Billede af mentor

I andre jobcentre har man valgt at ansætte faste mentorer med eller uden myndighedsrolle, som anvendes til en bestemt målgruppe fx unge.

Og i andre jobcentre vælger man hver gang at lave en individuel ordning , hvor man fx finder en person i borgerens netværk, som kan påtage sig mentorfunktionen, en professionel med en faglig baggrund, som er relevant i forhold til borgerens barrierer eller fx en virksomhedsmentor, som også ønsker at påtage sig funktioner i forhold til de barrierer, der ligger udenfor virksomheden.


Før I træffer beslutning om organisering af jeres mentorindsats, er det en god idé at overveje, hvad der passer bedst til jeres organisation:


Hvilke fordele og ulemper ser I ved at: 

  • fastansætte medarbejdere med mentorfunktion? Skal de i givet fald også have bevillingsmyndighed?
  • bruge et katalog af andre aktører til indsatsen?
  • opbygge et eksternt mentorkorps?


 

Organiseringen afhænger også af , hvilke typer opgaver I vil bruge mentorer til. Så I skal afklare:

  • Hvilke målgrupper skal I især bruge ordningen til?
  • Og hvilken betydning har det for, hvordan I vælger at organisere indsatsen?


Eksempler

På siderne  Eksternt mentorkorps  og Organisering af mentorps  kan du finde eksempler på, hvordan andre har valgt at opbygge deres mentorkorps.

Se eksempel på, hvordan et stillingsopslag til at søge mentorer kunne se ud.
Download eksempel på stillingsopslag i PDF

Metoder og tilgange