Gode eksempler fra ungeindsatsen

Find eksempler på mentorordninger for unge med særligt behov for støtte i forbindelse med job eller uddannelse.
Billede af mentor

Det enkelte forløb er specielt tilrettet den enkelte unge. Fælles for dem alle er grundlaget i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, nemlig at ordningen er afgørende for at opnå eller fastholde beskæftigelse. Men variationerne er store.



1. Virksomheds- og ekstern mentor til ung kvinde med adfærdsudfordringer

Mentor støtter den unge til at få det daglige arbejde i kiosk til fungere, så hun vil kunne gennemføre en elevuddannelse samme sted. Intensiv mentorstøtte i otte uger med mulighed for forlængelse.
Læs casen om virksomheds- og ekstern mentor

2. Uddannelses- og ekstern mentor til ung mand med ADHD

Ekstern mentor forbereder og klæder den unge mand på til uddannelsesstart gennem et intensivt, målrettet forløb, hvor andre nødvendige støtteforanstaltninger tages i brug parallelt. Gradvis overtager uddannelsesmentor.
Læs casen om uddannelses- og ekstern mentor

3. Lektie- og fritidsmentor til ung mand med Aspergers syndrom

Mentorhjælp til at planlægge og strukturere fritidsliv og lektier, så han får mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Læs casen om lektie- og fritidsmentor

4. Ekstern- og uddannelsesmentor til ung indvandrer under uddannelse

Ung mand med somalisk baggrund fik mentorhjælp til at blive fastholdt i uddannelse og bearbejde sin opfattelse af sig selv og det danske samfund.
Læs casen om ekstern- og uddannelsesmentor

5. Ekstern mentor til ung kvinde med angstproblem

Intensiv mentorstøtte til at lære at køre i bus. Støtten aftrappes langsomt i takt med, at hun mestrer det trin for trin, og som et første skridt på vej mod arbejdsmarkedet opnår hun at kunne møde frem i et afklaringsforløb.
Læs casen om ekstern mentor

Metoder og tilgange