Alt du behøver at vide om mentorordninger!

På denne temaside samler vi løbende nyheder, viden, inspiration, erfaringer og redskaber i forhold til mentorordninger til integration og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Temasiden henvender sig hovedsageligt til jobcentre, men i højre side kan du bl.a. også finde et link til relevant materiale for virksomheder.
 

Ca. 1 gang om måneden præsenteres nyheder, som ofte leveres af medlemmer af CABIs elektroniske mentornetværk. Hvis du arbejder med mentorordninger er du velkommen til at tilmelde dig, og send gerne en mail til ah@cabiweb.dk, hvis du bliver bekendt med relevant materiale, starter et spændende projekt op eller andet som kan have relevans for andre.

 

Mentornyheder november 2011

Inspirationskatalog - Omlægning af indsatsen for match2 fra traditionel kommunal aktivering til virksomhedsindsats

 
DISCUS A/S, november 2011

Så er der udkommet et inspirationskatalog på baggrund af Projekt Virksomhedscentre, som fokuserer på erfaringer med omlægning af indsatsen for match 2 fra traditionel kommunal aktivering til virksomhedsindsats. Et af de bærende redskaber er netop mentorordninger. Udover virksomhedsmentorer i virksomhedscentre har fx Jobcenter Fredensborg gjort brug af sprogmentor og ungementor.

Se inspirationskataloget eller læs mere på www.virksomhedscenter.dk 

For yderligere information kontakt Projektchef Iben Krarup Grønbech, DISCUS ikg@discus.dk  

 

Mentorer hjælper psykisk syge i job (Pjece)

Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2011
 
Arbejdsmarkedsstyrelsen har fået udarbejdet en pjece på baggrund af et treårigt forsøgsprojekt i tre kommuner med "sociale mentorer" til psykisk syge. Pjecen samler erfaringer og eksempler fra projektet, der har vist sig som et effektivt tilbud til borgere med en midlertidig psykisk lidelse.

Læs mere i pjecen Mentorer hjælper psykisk syge i job eller læs mere på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside


 

Kontakt Anette Hansen

Anette er seniorkonsulent og kan svare, hvis du har spørgsmål til denne side.


Tilbuddet om kontakt gælder virksomheder, jobcentre og andre professionelle.