Aktviteter: 1. Kommunale aktiveringstilbud
Læs i denne sektion om, hvordan de fem kommuner har anvendt aktiveringstilbud som et led i helbredsafklaringen.
Eller tilbudet består af kombinationer af forskellige aktiviteter. Sprogskolebaseret danskundervisning indgår i mange tilfælde som del af aktiveringen.
Undervejs i projektet har Stevns Kommune udviklet og afprøvet et særligt tilrettelagt forløb til målgruppen som supplement til de aktiveringstilbud, der allerede benyttes.
Skive kommune har ligeledes udviklet et målrettet tilbud til målgruppen med elementer som motion, placering i praktik og test. Tilbuddet er dog ikke implementeret endnu.
Hvis du vil læse nærmere om kommunale aktiveringstilbud kan du her finde en detaljeret gennemgang af tre af projektkommunernes tiltag.
Glostrup Kommune
-------------------------------------------------------------------------------- Tilbyder blandt andet aktivering i ”Projekt Sammenhæng” til kvinder i målgruppen – de fleste er i matchgruppe 4 og 5. Projektet har til huse i det lokale sprogcenter, som deltagerne kender i forvejen.
Indhold:
Mandag:
temaundervisning (for eksempel kost, personlig udvikling, kvindeliv og familieliv, førstehjælpskursus)
Tirsdag:
Håndarbejdsdag
Onsdag:
Jobdag med virksomhedsbesøg, cv skrivning, arbejdsmarkedskendskab, jobsøgning
Torsdag:
Motionsdag (gymnastik, andre sportsgrene, cykelundervisning)
Fredag:
Danskundervisning (ved sprogcentret)
Virksomhedspraktikker indgår løbende som afklarings- opkvalificerings- og indslusningsredskab i samarbejde med virksomhedskonsulenter i jobcentret.
Kerteminde Kommune
-------------------------------------------------------------------------------- Tilbyder blandt andet et særligt forløb to gange om ugen for målgruppen af nydanske kvinder langt fra arbejdsmarkedet.
Tilbuddet er blevet udviklet som et svar på manglende succes med andre tilbud til de svageste nydanske kvinder.
Målet er at få kvinderne ud af ensomhed i hjemmet og fastholde dem i aktiviteter, der motiverer og inspirerer dem til at finde egne ressourcer.
Det er den første byggesten i retning af arbejdsmarkedet. Alle kvinder i målgruppen for ”Metoder der dur” deltager i projektet, og i en del tilfælde er det den eneste aktivering.
Kertemindes tilbud indeholder:
- Livshistoriearbejde
- Danskundervisning på pc og gennem avislæsning
- Virksomhedsbesøg og snusepraktik
- Motion (dans, gymnastik, svømning)
- Madlavning og udarbejdelse af kogebog
- Kulturelle udflugter
Stevns kommune tilbyder aktivering for alle målgrupper i ”Projektet”.
-------------------------------------------------------------------------------- Nyankomne flygtninge kombinerer typisk tre dages sprogskoleundervisning med to dages aktivering.
”Projektet” huser fem forskellige tilbud, der kombineres individuelt:
- Din vej - indledende afklaringsforløb/kursus:
individuelle samtaler, registrering i jobnet, jobsøgning med videre. - Sundhedsfremmende aktiviteter:
Vejledning og træning på fitnessmaskiner, gymnastik og andre motionsformer. - Stjernehold:
Håndværksopgaver af alle slags - Genbrug:
Indsamling og sortering af tøj til Røde Kors. - St. Heddinge Vandrerhjem:
Byens vandrerhjem drives med aktiveret personale.
I projektet indgår desuden 14 dages snusepraktikker i lokale virksomheder. Er praktikken perspektivrig overtager virksomhedskonsulenten slutarbejdet med at finde jobmulighed og etablere aftale om løntilskud etc.
Se i øvrigt beskrivelsen af det særligt tilrettelagte forløb.