Job til højtuddannede nydanskere
Her er værktøjskassen til dig, der arbejder med at få højtuddannede ledige nydanskere ind på arbejdsmarkedet.
I værktøjskassen har vi samlet alle de råd, redskaber og inspirerende materialer, der skal til, for at du kan yde en professionel rådgivning til ledige højtuddannede nydanskere og til de virksomheder, som vil ansætte dem.
Du finder:
- Inspirerende historier fra højtuddannede ledige nydanskere og virksomheder.
- Konkrete metoder og redskaber, der kan hjælpe dig til at skabe den bedste dialog med virksomheden eller den ledige.
- Viden om og redskaber til, hvordan du kan håndtere følsomme emner som kultur og etnicitet.
- Redskaber som henholdsvis den ledige nydansker og virksomheden selv kan tage i brug.
Værktøjskassen er udviklet i forbindelse med projekt 'Rekrutterings- og jobagenter', som Akademikernes, Magistrenes og Ingeniørernes A-kasser gennemførte i 2008-2010.
Resumé af projekt Rekrutterings- og Jobagenter
- Projekt 'Rekrutterings- og Jobagenter' blev gennemført fra 1. september 2008 - 31. december 2010 af Akademikernes, Magistrenes og Ingeniørernes A-kasser med støtte fra Integrationsministeriet.
- Projektets mål var at skabe vellykkede, varige match mellem ledige højtuddannede nydanskere og virksomheder ved at tage initiativ til og understøtte en effektiv og fokuseret proces fra begge sider.
- Højtuddannede, nydanske dagpengemodtagere, fik tilbudt en personlig jobagent og et omfattende, individuelt vejledningsforløb.
- Virksomheder fik tilbudt gratis og professionel rekrutteringsbistand.
Kontakt Birgitte Poulsen
Birgitte er seniorkonsulent og HR-ansvarlig og kan svare, hvis du har spørgsmål til denne side.
- direkte tlf. 86208361
- bpo@cabiweb.dk
- læs mere om Birgitte
Tilbuddet om kontakt gælder virksomheder, jobcentre og andre professionelle.
Relateret presse