Silkeborg: Styrket indsats for kontanthjælpsmodtagere er en gevinst kommunen

Investeringen i ekstra mandskab, it, kørsel og administration har givet Silkeborg Kommune gevinst. Flere er kommet i fleksjob eller ordinært arbejde og uddannelse, mens færre er endt på førtidspension.

Gennem en styrket indsats kan en del personer med langvarig ledighed og særlige udfordringer undgå varig eksklusion fra arbejdsmarkedet. Det er erfaringen fra Silkeborg Kommune, der i 2015 lancerede en investeringsstrategi for 500 af kommunens udsatte kontanthjælpsmodtagere. Efter godt et år er 20 personer kommet i ordinært arbejde eller uddannelse, og 12 er ansat i fleksjob.

Målgruppen for initiativet er udvalgt systematisk, så den omfatter de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet ud fra logikken om, at den kontanthjælpsmodtager, der har de mest komplekse problemstillinger og har været længst tid på kontanthjælp, blev den første projektdeltager. Deltagerne har typisk flere uafsluttede skole- eller uddannelsesforløb, ingen eller begrænsede erhvervserfaringer og ressourcesvage netværk, og så er flere belastet af misbrug. Hovedparten af borgerne var passive modtagere af kontanthjælp, da indsatsen gik i gang.

De primære metoder til at få de udsatte kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet er hyppigere coachende samtaler, tættere koordinering og mere håndholdt indsats omkring virksomhedspraktik.

”Vores antagelse fra start var, at de gode resultater skabes ved at give borgeren en større rolle som aktiv medspiller og ved at foretage en øget håndholdt indsats. Den har vist sig at være rigtig”, siger beskæftigelseschef Jørgen Skovhus Haunstrup, Silkeborg Kommune.

Sparede udgifter til overførselsindkomst

Silkeborg Kommune har bl.a. investeret i ansættelsen af en projektleder 25 timer om ugen og seks jobkonsulenter. Kommunens forventning var, at den ekstra indsats ville resultere i sparede udgifter til kontanthjælp til 30 borgere samt 12 færre på førtidspension hvert år efter en indkøringsperiode. Regnestykket giver en besparelse på den kommunale bundlinje.

Udgifter i op til tre år efter Regnskab i kr.
Projektleder 25 timer/uge i 2,5 år -765.000
Seks ekstra jobkonsulenter i 2 år -4.800.000
It-arbejdspladser -100.000
Administrative udgifter i perioden -160.000
Kørselsudgifter -20.000
Indtægter i op til fem år frem Regnskab i kr.
Sparet udgift til forsørgelse 8.550.000
Sparet udgift til førtidspension 2.720.000
I ALT  
Besparelse i alt i kr. 11.270.000
Provenu 5.430.000

Samlet forventer Silkeborg Kommune at få en gevinst på 5,43 mio. kr. ud af initiativet. Samtidig får en række kontanthjælpsmodtagere et mere meningsfyldt liv med job eller uddannelse, hvilket også giver øgede skatteindtægter tilbage i de offentlige kasser.

Mål og status efter lidt over et år

Projektet har til formål at øge livskvaliteten for 500 udsatte kontanthjælpsmodtagere og få dem nærmere arbejdsmarkedet. De konkrete mål for projektet i perioden fra august 2015 til juni 2017 er:

  • 30 af de mest udsatte borgere kommer i varig selvforsørgelse hvert af årene i perioden. Altså personer, som kommunen ikke tidligere har haft succes med at få i job.
  • Antallet af tilkendte førtidspensioner reduceres. Mindst 12 af disse overgår i stedet til fleksjob.

Ved udgangen af september 2016 var der 488 aktive borgere i projektet. En række borgere er udgået af projektet som følge af fængsling, udvisning eller fraflytning fra kommunen. 60 borgere er afsluttet til følgende:

Status september 2016 Antal
Afsluttet til uddannelse 11
Afsluttet til ordinært job 9
Bevilget fleksjob 20
Førtidspension 14
Uddannelsesrevalideringsforløb 2
Overgået til STU-forløb 2
Afsluttet til ressourceforløb 2

 

Den økonomiske effekt overgår forventningerne. Der er indtil oktober 2016 lavet en besparelse på 735.000 kr. i form af gevinsterne fra de borgere, der er kommet i selvforsørgelse.

Det er 660.000 kr. mere end forventet på det tidspunkt. Silkeborg Kommune vurderer desuden, at de har opnået en besparelse på 302.000 kr. på fleksjobbevillinger i forhold til førtidspensionsbevillinger.

En særlig indsats med kendte og nye metoder og processer

De anvendte metoder i initiativet er:

  • Nyt screeningsværktøj til at identificere målgruppen
  • Intern undervisning af jobkonsulenterne med fokus på den koordinerende sagsbehandler og empowerment som metode
  • Udvikling af nye samarbejdsformer med frivillig-, misbrugs- og sundhedsområdet
  • Etablering af en særlig enhed af virksomhedskonsulenter
  • Hyppigere kontakt mellem jobkonsulent og borger, kontakt mindst hver måned
  • Netværksmøde med alle borgere, der er med i initiativet
  • Koordineret tværfaglig indsats
  • Borgeren vælger tilbud og aktiviteter. Jobkonsulenten har en coachende rolle
  • Samtlige borgere tilbydes virksomhedspraktik i kombination med andre forløb
  • Tavlemøder med samtlige projektmedarbejdere, styregruppe og løbende opfølgningsmøder.

Metoderne har været medvirkende til de gode foreløbige resultater.

”Der har været en positiv udvikling i forhold til øget aktiveringsgrad i virksomhedsrettede aktiviteter, øget fremmøde hos borgerne, større ejerskab og initiativ hos borgerne samt øget brug af frivillige og netværk”, siger beskæftigelseschef Jørgen Skovhus Haunstrup, Silkeborg Kommune.  

Download case i pdf-format