Sådan får du job i Danmark

Når du har fået ophold i Danmark, skal du hurtigst muligt i job for at kunne forsørge dig selv og din familie. Læs mere om det danske arbejdsmarked, og hvordan du bliver en del af det.

Hvem kan bruge værktøjskassen?

Værktøjskassen er for dig, der er ny i Danmark og skal ud på en arbejdsplads.

Enten i et helt almindeligt job (fuld tid, deltid eller få timer om ugen), i praktik eller i løntilskud.

I værktøjskassen finder du svar på:

  • Hvordan finder og søger man job i Danmark?
    Gennem en kort film, får du viden om det danske arbejdsmarked. Den viden kan du bruge, når du søger jobs, og når du skal snakke med jobcentret.

    > Film om Vejen til job i Danmark

  • Hvordan bliver jeg bedre til dansk?
    Som ny i Danmark følger du danskundervisning på en sprogskole. Men du kan også gøre noget selv i din fritid, eller mens du er i job eller i praktik.

    Her får du tips til hvordan, og du kan høre mere om, hvordan tre andre nydanskere har øvet sig i deres praktikker.

    > Værktøjer til at blive bedre til dansk

 

  • Hvilke almindelige misforståelser skal jeg være opmærksom på?
    Misforståelser kan let opstå, når man er fra forskellige kulturer. Her kan du høre mere om, hvad du skal være særligt opmærksom på, når du er på en dansk arbejdsplads.

    > Film om de mest almindelige kulturelle misforståelser

 

  • Hvorfor er sikkerhed så vigtigt på danske arbejdspladser?
    Måske betyder sikkerhed mere på en dansk arbejdsplads end dér, hvor du kommer fra. Se denne korte film, og lær hvorfor sikkerhed er vigtig - og hvad du selv skal gøre.

    > Film om sikkerhed på arbejdspladsen

Hvordan bruger du værktøjerne?

Brug værktøjerne til at lære mere om at søge arbejde i Danmark eller som forberedelse, inden du starter på en dansk arbejdsplads.

Så er du bedre forberedt på, hvad du kan forvente at møde.

Formålet med værktøjerne er, at de hjælper dig:

  • til at blive god til at søge job i Danmark.
  • til at blive en god arbejdskraft for danske virksomheder.

Hvorfor skal du lære mere om det danske arbejdsmarked?

Når du lærer om danske arbejdspladser, kulturen og sproget, har du større chancer for at få - og beholde - et job i Danmark.

Jo mere du ved om at arbejde i Danmark, jo bedre kan du nemlig:

  • Kommunikere med dine kolleger og chefer
  • Løse arbejdsopgaverne
  • Søge job
  • Møde nye mennesker, som kan hjælpe dig med at få job

Vi ønsker dig held og lykke med jobsøgningen!

 

Kan andre bruge værktøjskassen?

Ja!

Vi opfordrer alle, der har kontakt til flygtninge og familiesammenførte, til at anvende og distribuere værktøjerne på disse sider.

Værktøjerne er gratis og til fri afbenyttelse for alle, som hjælper flygtninge og familiesammenførte i at få job.

Ved gengivelse af værktøjerne krediteres Cabi - bedre arbejde til flere (2017).

Det kan fx være dig der:

  • underviser på en sprogskole eller i et asylcenter.
  • er ven eller bekendt til en flygtning/familiesammenført (eller på anden vis del af et frivilligt netværk).
  • som kollega eller leder samarbejder med flygtninge/familiesammenførte på danske arbejdspladser.

Finansiering

Værktøjerne er finansieret af Cabis resultatkontrakt med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og udviklet og kvalificeret i samarbejde med brugere og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Spørgsmål og kommentarer

Har du kommentarer eller spørgsmål til værktøjerne, er du velkommen til at kontakte projektleder Anne Friis Johansen.