Fleksjob
På denne side kan du læse om reglerne for fleksjob: job til personer med varig nedsat arbejdsevne.
Et fleksjob er et almindeligt arbejde i en privat eller offentlig virksomhed, og det følger overenskomster og lønmodtagerlovgivning.
Da arbejdstageren ikke har en fuld arbejdsevne, får virksomheden et tilskud fra kommunen. Dvs., at kommunen i princippet betaler for nedsættelsen af arbejdsevnen, og arbejdsgiveren betaler løn for det arbejde, der udføres.
Fleksjob kan kun oprettes, hvis det ikke på anden måde, fx ved revalidering eller med støtte i form af arbejdsredskaber, hjælpemidler m.m., er muligt at opnå arbejde uden løntilskud. Revalideringsmulighederne skal være udtømte.
En person, der er visiteret til fleksjob, kan ikke få arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn. I stedet får vedkommende som hovedregel ledighedsydelse ved ledighed og fleksydelse, når vedkommende når efterløns-/fleksydelsesalderen. Det sidste under forudsætning af, at vedkommende har indbetalt bidrag til ordningen.
- Orienteringsskrivelse om etablering af fleksjob på virksomheder, der ikke er overenskomstdækkede (LAB § 72, stk. 1, 2. pkt.)
- Tillæg til orienteringsskrivelse om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, der opfylder betingelserne for fleksjob
- Orient. om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, der opfylder betingelserne for fleksjob
Læs mere om fleksjobFleksjob er job til personer med varig nedsat arbejdsevne . Jobcentret afklarer – ved hjælp af arbejdsevnemetoden – arbejdsevnen og visiterer til fleksjob.
Andre aktører kan – efter aftale med jobcentret – lave arbejdsevnevurderinger, ressourceprofiler, beslutte revalidering, og visitere til fleksjob.
Betingelserne for et fleksjob er , at personen ikke får social pension og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Et fleksjob kan være:
- ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere
- støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.
Fleksjob kan kun oprettes , hvis det ikke på anden måde, fx ved revalidering eller med støtte i form af arbejdsredskaber, hjælpemidler m.m., er muligt at opnå arbejde uden løntilskud. Revalideringsmulighederne skal være udtømte.
Hvis den person, der søger fleksjob , fortsat er i et almindeligt ansættelsesforhold, skal det undersøges, om der er mulighed for en omplacering på arbejdspladsen, eller om det sociale kapitel kan bruges.
Desuden skal alle andre relevante tilbud være prøvet, før der kan bevilges fleksjob, fx virksomhedspraktik eller afprøvning på revalideringsinstitution.
Hvis det er åbenbart formålsløst at afprøve andre muligheder – hvilket jobcenteret afgør – kan bevillingen af fleksjob ske uden at iværksætte den slags foranstaltninger.
Løntilskud
Tilskuddet er på halvdelen eller to tredjedele af mindstelønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.
Der er et loft for, hvor meget der kan udbetales i tilskud. Tilskuddet kan højst beregnes ud fra et vist beløb på årsbasis, der svarer til en given timesats. Det betyder, at hvis den mindste overenskomstmæssige løn overstiger loftet, beregnes tilskuddet af loftsbeløbet.
Løn m.v.
Løn og øvrige arbejdsvilkår – herunder arbejdstid – fastsættes med udgangspunkt i overenskomsten på området, herunder de sociale kapitler. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.
Opsigelse og ophør skal ske i overensstemmelse med gældende overenskomst, og arbejdsgiveren skal give kommunen besked om ophøret.
Fleksydelse
En fleksjobber kan ikke få efterløn. I stedet kan vedkommende, hvis betingelserne er opfyldt, få fleksydelse.
Man skal være fyldt 60 år og have betalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en a-kasse og have indbetalt efterlønsbidrag i sammenlagt mindst 25 år inden for de sidste 30 år.
Fleksydelsen udgør årligt et beløb , der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis.
Sygdom og ledighed
Personer i fleksjob er omfattet af sygedagpengereglerne ligesom andre lønmodtagere, dog således at kommunen altid skal betale eller refundere sygedagpenge til arbejdsgiveren fra første sygedag.
Bliver en fleksjobber ledig , er der to muligheder for støtte. Hvis personen
- har været ansat i fleksjob i mindst 9 måneder, eller
- ved visitationen til fleksjob modtog eller var berettiget til sygedagpenge eller var under revalidering efter en jobplan, får den pågældende ledighedsydelse (mellem 91 og 82 pct. af maks. arbejdsløshedsdagpenge).
Andre får kontanthjælp eller særlig ydelse , som er en erstatning for kontanthjælpen, hvis den pågældende ikke er berettiget hertil, fx på grund af ægtefællens indtægt.
Arbejdstid og skånebehov
Kommunen skal give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre personen foretrækker deltidsansættelse. Dog skal kommunen give tilbud om fleksjob på deltid, hvis borgerens seneste ordinære beskæftigelse forud for visitationen til fleksjob var deltidsbeskæftigelse i sammenlagt 12 måneder.
Skånebehovet kan tilgodeses på forskellig vis . Ved tilrettelæggelsen af arbejdstiden skal der tages hensyn til karakteren af den nedsatte arbejdsevne. Det betyder, at der skal tages hensyn til, at vedkommende kan have behov for ekstra hvilepauser, behov for fravær eller behov for at gå ned i tid.
Den nedsatte arbejdsevne kan vise sig både ved, at den pågældende ikke kan arbejde fuldt effektivt på fuld tid, og ved at den pågældende kan arbejde fuldt effektiv, men da kun på nedsat tid.
Der er ikke nogen fast grænse for , hvor langt en person kan gå ned i arbejdstid og samtidig modtage løn for fuld arbejdstid. Samlet set skal arbejdspræstationer sættes i forhold til den begrænsning i arbejdsevnen, som danner grundlag for fastsættelsen af løntilskuddet.
Andre støttemuligheder
Ansatte i fleksjob har mulighed for at få en mentor eller hjælpemidler i form af arbejdsredskaber eller en mindre arbejdspladsindretning eller evt. kortvarige kurser, når det er af afgørende betydning for at opnå eller fastholde jobbet.
Desuden er der mulighed for at søge personlig assistance , hvis vedkommende har et handicap. Disse andre støttemuligheder bevilges af jobcenteret.
  | Som arbejdsgiver handler det om at turde. (længde: 2.05 min.) |
Se flere videoklip om stress og depression (åbner uden for menuen).