Projekt Fra Udsat Til Ansat

Det giver mening at åbne din virksomhed for socialt udsatte. Det er udgangspunktet for Projekt Fra Udsat Til Ansat. 

Der er god mening i at rekruttere socialt udsatte som hjemløse, tidligere narkomaner, sindslidende og traumatiserede flygtninge til arbejdspladsen:

  • Udsatte kan udvikle sig til særligt loyale medarbejdere
  • Udsatte kan blive en aktiv del af fællesskabet
  • Vellykket rekruttering giver stolthed og glæde hos den enkelte i virksomheden
  • Rummelighed betyder øget tryghed blandt de øvrige medarbejdere
  • Rekrutteringen giver spændende udfordringer til ledelse og medarbejdere
  • Udsatte kan løse opgaver, som ellers ikke løses
  • Socialt ansvar giver et godt image med vægt bag ordene
  • Rekrutteringen er lig med en aktiv og ansvarlig rolle i lokalsamfundet.


Projekt Fra Udsat Til Ansat tilbyder gratis virksomhedskurser over hele landet. Kurserne giver dig coaching, værktøjer og viden, som hjælper dig til at rekruttere udsatte ledige, og kan med autentiske eksempler og praktisk viden målrettes hver enkelt virksomhed.

Projekt Fra Udsat Til Ansat er iværksat af Servicestyrelsen under Velfærdsministeriet og løber fra ultimo 2007 til ultimo 2010. CABI er projektleder i et konsortium med Ledernes Hovedorganisation, Kragelund Kommunikation og erhvervsskolerne i Ballerup, Svendborg Haderslev, Silkeborg og Aalborg som de andre medlemmer. 

Projektet er en del af regeringens handlingsplan for udsatte grupper, Det Fælles Ansvar II.

 

Har du spørgsmål til denne side? 

Kontakt:

Konsulent
Markedsleder
Carsten Kjærgaard 
ck@cabiweb.dk

Læs mere om Carsten

 
Til top - Tip en ven - - Print siden
CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats - Åboulevarden 70, 3 - 8000 Århus C - Tlf.: 86 12 88 55 - cabi@cabiweb.dk