Spørgsmål og svar

Bemærk, at:

1. svarene kan ikke i sig selv bruges som basis for at afgøre en sag eller fastlægge behandlingen af denne.
   
   
2. CABI på ingen måde kan gøres erstatningsansvarlig for informationerne i svarene - uanset om disse mod forventning skulle være ukorrekte. CABI kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af disse informationer.
   

Spørgsmål og svar:

---

Rekruttering - almindelig løntilskudsordning (030909)

Spørgsmål:
En forsikret ledig har nogle få timer løbende hos en arbejdsgiver (under 20 timer og skal dermed aktiveres). Må aktiveringen bestå i et job med løntilskud hos samme arbejdsgiver, hvor pågældende har de få timer?

Svar:
Der er ikke noget formelt til hinder for dette, forudsat betingelserne i øvrigt er opfyldt.

---

Rekruttering - fleksjob, ophør ved folkepensionsalder (310809)

Spørgsmål:
Er det muligt at betragte en ansat i fleksjob som ansat i en tidsbegrænset stilling, der udløber ved vedkommendes fyldte 65 år?

Svar:
Ja, sådan kan du godt sige det. Retten til fleksjob ophører, når man når folkepensionsalderen (som i dag er 65 år), jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 69.

---

Rekruttering - fleksjob, timetal (030909)

Spørgsmål:
Kan en fleksjobber arbejde 30 timer om ugen? (Jeg læser, at man max. må/kan arbejde 50 procent, og det derfor er udelukket at tilbyde en arbejdsgiver 50 procent løntilskud, men arbejde 30 timer (75 procent)).

Svar:
Det er korrekt, at man for at være berettiget til fleksjob skal have en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, og at graden af den nedsatte arbejdsevne relaterer sig til tilskuddets størrelse på enten halvdelen eller 2/3, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 71, stk. 2.

Graden af den nedsatte arbejdsevne kan imidlertid både vise sig i et lavere timetal og fx et lavere tempo eller andre former for skånebehov (hvilebehov, aflastning). Derfor kan man sige, at person, der arbejder fuldt effektivt 30 timer om ugen ikke er berettiget til fleksjob. Men en person, der arbejder i et nedsat tempo, kan godt være berettiget til et fleksjob, selv om vedkommende arbejder over 30 timer om ugen.

Dette naturligvis under forudsætning af, at de øvrige betingelser for tilkendelse af fleksjob er til stede (revalideringsmuligheder udtømt mv.). Med andre ord: graden af den nedsatte arbejdsevne skal basere sig på et samlet fagligt skøn, hvor arbejdstiden indgår som en del af vurderingen.

---

Rekruttering - fleksjob, øvrige indtægter (110909)

Spørgsmål:
En borger vurderer at kunne arbejde omkring 15-18 timer om ugen i et fleksjob - efter i mange år at have arbejdet 28 timer om ugen (af helbredsmæssige årsager).
Vedkommende forestiller sig at kunne have f.eks. 10 timers konsulentarbejde pr. måned derudover, primært undervisning - med løn dels fra fleksjobbet og dels fra aftageren af konsulentydelser.
Kan man få løn i sit fleksjob og samtidig modtage konsulenthonorar?

Svar:
Der er ikke noget formelt til hinder for, at en fleksjobber kan have indtægter fra andet arbejde ved siden af.

Dette forhold bør dog medtænkes, når det skal vurderes, om personen i det hele taget opfylder betingelserne for tilkendelse af fleksjob, herunder især betingelsen om, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat (nedsat i en grad, der svarer til løntilskuddet, dvs. mindst halvdelen, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 71, stk. 2).

---

Rekruttering - fleksjob, ansættelse hos ægtefælle (121109)

Spørgsmål:
En borger er godkendt til fleksjob som selvstændig og har egen frisørsalon.
Det kører økonomisk ikke så godt, og derfor har ægtefællen, som også er selvstændig, spurgt, om han har mulighed for at overtage/købe frisørsalonen og ansætte sin kone i et fleksjob (ikke som selvstændig).
Er det muligt/lovligt?

Svar:
Der er i reglerne ikke noget til hinder for, at en selvstændig ansætter sin ægtefælle i et fleksjob (i modsætning til hvad der gælder for løntilskud til ledige).

Det er (naturligvis) noget, som jobcentret skal være med på og godkende, da det i princippet kræver en ny tilkendelse.

Man skal være opmærksom på, at der skal være indgået en lønaftale mellem ægtefællerne, der tillægges skattemæssig virkning, hvis ægtefællen skal betragtes som lønmodtager og ikke som medhjælpende ægtefælle, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om fleksjob nr. 829 af 26/8-09 § 5.

---

Rekruttering - fleksjob, EU-borger (110210)

Spørgsmål:
Kan der bevilges fleksjob til en ledig EU-borger, der ikke er bosiddende i Danmark. Borgeren har haft et job i Danmark, som han blev sygemeldt fra og siden afskediget. Han har modtaget sygedagpenge fra Danmark og været i virksomhedspraktik i Danmark.

Det er spørgerens opfattelse, at såfremt borgeren fortsat havde været beskæftiget i Danmark, ville der kunne bevilges fleksjob grundet EU-rettens regler om arbejdstagere, men nu er han jo ikke længere arbejdstager.

Svar:
Arbejdstagerstatus bevares så længe personen modtager sygedagpenge fra Danmark (jf. også Ankestyrelsens principafgørelse 22-09), også selv om personen bliver opsagt undervejs i sygeforløbet. Hvis den sygemeldte viser sig at have en varig begrænsning i arbejdsevnen, bør kommunen vurdere, om den pågældende evt. skal visiteres til fleksjob inden sygedagpengene standses (jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 5).

---

Rekruttering - fleksjob, lønniveau (110210)

Spørgsmål:
Skal alle overenskomstens aftaler på arbejdsområdet altid følges for fleksjobbere - også selv om arbejdspladsen ikke er omfattet af en overenskomst?
Eller er man alene omfattet af det lønniveau, der gælder på det aktuelle overenskomstområde?

Svar:
Det fremgår af praksis, at det ikke nødvendigvis er alle overenskomstens aftaler, der skal overholdes. Det udledes også af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 72: ”Når jobcenteret har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde.” (min understregning). Lønnen må betragtes som en så central del af overenskomsten, at den nok ikke kan fraviges. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udsendt en skrivelse om emnet, som her vedhæftes i en kopi.

---

Rekruttering - fleksjob, selvstændig erhvervsdrivende (070510)

Spørgsmål:
Kan man som selvstændig fleksjobber skifte til at være fleksjobber som lønmodtager i andet firma og så senere skifte til at være selvstændig fleksjobber i eget firma igen?
Eller mister man retten til at være selvstændig fleksjobber fra det øjeblik, man vælger at være fleksjobber som lønmodtager i andet firma?

Svar:
Det er ikke en situation, der er taget direkte stilling til i reglerne på området. Når en person er bevilget fleksjob som selvstændig erhvervsdrivende efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) § 75 skal den pågældende som udgangspunkt opfylde de samme betingelser som en person, der bevilges fleksjob som lønmodtager, jf. LAB § 70. Men det er ikke det samme som, at personen frit kan bruge bevillingen til begge dele.

Når visitationen til fleksjob udmøntes i en bevilling til selvstændig virksomhed, er det som udgangspunkt fordi kommunen (jobcentret) har vurderet, at det er den rigtige løsning. Man må derfor gå ud fra, at kommunen (jobcentret) atter skal ind og vurdere sagen, såfremt en selvstændig fleksjobber ønsker at blive lønmodtager i fleksjob.

Det samme vil også være tilfældet, hvis personen senere ”vil tilbage til” at være selvstændig. Man kan ikke sige, at personen mister retten til fleksjob som selvstændig, hvis pågældende ønsker at blive lønmodtager. Men han/hun bør henvende sig i jobcentret med ansøgningen for at få sagen behandlet og afgjort.

---

Rekruttering - fleksjob, virksomhedsejer (280410)

Spørgsmål:
Må en fleksjobber ved siden af sit fleksjob eje et firma, hvis vedkommende ikke arbejder i firmaet?

Svar:
Der er ikke i sig selv noget til hinder for, at en person ansat i fleksjob har et firma ved siden af. Oplysningen bør selvfølgelig indgå i det samlede oplysningsgrundlag, når arbejdsevnen skal vurderes. Eventuelle indtægter fra et sådan firma betyder heller ikke i sig selv noget.

Omvendt kan det være en oplysning (hvis indtægterne er væsentlige og stabile), der medfører, at man atter vurderer, om personen i virkeligheden kan være/blive selvforsørgende på ordinære vilkår og dermed ikke (længere) opfylder kriterierne for det tilkendte fleksjob.

---

Rekruttering - ret og pligt til tilbud, kontanthjælpsmodtagere (120410)

Spørgsmål:
Hvordan er kontanthjælpsmodtagere stillet - sammenlignet med forsikrede ledige - i forhold til retten til 6 ugers uddannelse i den første periode? (9 måneder).
Hvad er lov- og regelgrundlaget på området?
I den kommune, spørgeren arbejder i, er der ikke afsat økonomiske midler til uddannelse af borgere på kontanthjælp.

Svar:
Retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter beskæftigelsesindsatsloven gælder kun for forsikrede ledige (og det er A-kasserne, der administrerer reglerne). Der findes ikke parallelle regler for kontanthjælpsmodtagere. De er henvist til de almindelige regler om tilbud efter lovens kapitel 10-12. En egentlig ret til tilbud for kontanthjælpsmodtagere indtræder efter reglerne om ret og pligt til tilbud i lovens kapitel 17, typisk efter 6 eller 9 måneders ledighed, men der gælder specielle regler for unge (se også lovstof-teksten "Ret og pligt til tilbud" på www.cabiweb.dk). Jobcentret kan vælge at give dem et uddannelsestilbud, men det kan ligeså vel være en virksomhedspraktik. Jobcentret kan naturligvis også vælge at give dem tilbud tidligere end tidspunktet for ret og pligt.

---

Rekruttering - fleksjob, deltidsarbejde (220410)

Spørgsmål:
Er det muligt som ledig fleksjobber at tage mindre jobs og få ”normal” løn for de timer man arbejder, og så få supplerende ledighedsydelse for resten?
Det kunne i nogle tilfælde give ledige fleksjobbere flere kontakter, mere på cv’et og dermed være en vej ind på arbejdsmarkedet.

Svar:
Ja, det er muligt. Man kan som ledig fleksjobber godt have et deltidsarbejde af midlertidig karakter og få supplerende ledighedsydelse, så længe man samtidig står til rådighed for et fleksjob. (Det betyder bl.a., at man skal kunne tage imod et tilbud om fleksjob, det må deltidsjobbet ikke forhindre). Reglerne om fradrag af arbejdsindtægter i ledighedsydelsen fremgår af Bekendtgørelse nr.522 af 07/06 2001 om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse.

---

Rekruttering - mentorordning, støtte (220909)

Spørgsmål:
Ifølge LAB-loven kan en borger bevilges mentorstøtte til fastholdelse i job eller uddannelse. Og samtidig får uddannelsesinstitutionerne taxametertilskud, der bl.a. skal gå til mentor.
Kan en borger via jobcentret få mentorstøtte - selv om den enkelte skole også har en mentorordning?

Svar:
Der er ikke noget i reglerne, der taler imod, at en enkelt person får en individuel mentoraftale, selv om uddannelsesinstitutionen har en samlet aftale om mentorstøtte pr. plads.

Det bør dog begrundes, hvorfor denne mentorstøtte ikke kan omfattes af den generelle aftale.

---

Rekruttering - mentorordning, refusion til kommunen (110210)

Spørgsmål:
Jobcentret har ifølge lovgivningen mulighed for at få 50% statslig refusion af mentorkursus og mentortimer.

Er der et loft over, hvor meget en given kommune samlet kan få i refusion?
Påvirkes andre ydelser eller anden refusion til kommunen af omfanget af mentorrefusion - eller sagt på en anden måde: kommer mentor-refusionen "fra samme kasse eller pulje" som andre ydelser, der påvirkes af, hvor meget den enkelte kommune har fået i mentor-refusion?

Svar:
Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:

”§ 117 b Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Det samme gælder udgifter til undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77 samt udgifter efter §§ 81a og 99. Rådighedsbeløbet opgøres til 18.200 kr. pr. år (2009-niveau) pr. person i målgruppen, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret. Ved opgørelsen af målgruppen i forhold til rådighedsbeløbet efter 3. pkt. medregnes dog ikke personer, der har indgået uddannelsesaftaler eller elevkontrakter med virksomheder, regioner eller kommuner, som modtager løntilskud efter § 68, stk. 2.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler efter §§ 76 og 77 bortset fra udgifter til undervisningsmaterialer til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Staten refunderer desuden 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorer efter §§ 78-81 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.”

og

”§ 118. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10. Det samme gælder udgifter efter §§ 76, 77, 81 a, 83 og 99. Rådighedsbeløbet opgøres til 19.118 kr. pr. år (2007-niveau) gange antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til mentorer efter §§ 78-81 til personer omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10.”

at en kommunes udgifter til mentorer ikke er omfattet af rådighedsbeløbet (”loftet”) nævnt i § 117b, stk. 1 og § 118, stk.1. Dette blev ændret 1.1.2010. Før den dato var udgifter til mentorer også omfattet af rådighedsløbet.

---

Rekruttering - mentorordning, myndighedsperson og mentor (280410)

Spørgsmål:
Den samme person kan - på forskellige tidspunkter - være myndighedsperson og ekstern mentor. Det kan f.eks. være en jobcenterkonsulent, der i en del af sin arbejdstid fungerer som ekstern mentor og derigennem opnår borgerens fortrolighed og tillid.

I rollen som myndighedsperson kan det være nødvendigt at træffe afgørelser, som går borgeren imod. Sætter lovgivning og regler klare rammer for, hvordan en sådan dobbeltrolle skal håndteres? Kan det være nødvendigt at skelne mellem viden om borgerens forhold opnået som ekstern mentor og som myndighedsperson?

Svar:
For det første skal det siges, at der ikke findes specielle regler til at håndtere denne problemstilling. I nogle situationer kunne man måske tale om, at man kom i konflikt med reglerne om inhabilitet i forvaltningslovens kapitel 2. Inhabil som myndighedsperson bliver man fx, hvis man selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. Det vil i hvert fald se mindre heldigt ud, hvis man som sagsbehandler bevilger sig selv som mentor til en person. Her kunne der måske rejses tvivl om, hvorvidt man helt objektivt kan vurdere behovet for mentor. Det kan jobcentret imødegå ved at indføre en regel om, at man ikke kan være sagsbehandler og mentor for den samme person, men måske mentor for ens kollegers ”borgere”. (Det bedste vil naturligvis være, hvis man helt holder myndighed og mentor adskilt).

Når det er sagt, kan man tilføje, at den beskrevne problemstilling ikke adskiller sig så meget fra den situation, mange sagsbehandlere generelt står i. De skal også som udgangspunkt opnå personers tillid og fortrolighed på den ene side, og måske træffe afgørelser, der går dem imod, på den anden. Her må det være relevant at anbefale, at man tydeligt (og fra starten) gør borgeren opmærksom på, at man også har en myndighedsrolle, og hvad den betyder i praksis. I så fald har borgeren en mulighed for at forholde sig til det, og evt. anmode jobcentret om en anden mentor eller sagsbehandler for at få rollerne adskilt.

---

Rekruttering - skånejob, ferie (310809)

Spørgsmål:
Hvorledes forholder en arbejdsgiver sig, når en skånejobber har ferie? Sker der en refusion af løn i ferieperioden, hvis arbejdstager har ferie med løn?

Svar:
Personer ansat i skånejob er omfattet af de almindelige regler for lønmodtagere, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 59, stk.1, herunder også lov om ferie, og kan således optjene feriepenge/ret til ferie på lige fod med andre lønmodtagere.

Løn- og arbejdsvilkår aftales mellem den ansatte og arbejdsgiveren i samarbejde med den faglige organisation, jf. samme lovs § 57.

---

Rekruttering - skånejob, karensperiode (310809)

Spørgsmål:
Er der ved skånejob en form for karensperiode/arbejdsgiverperiode ligesom ved sygedagpengeordningen, hvor arbejdsgiver betaler den fulde løn? Og indtræder denne arbejdsgiverperiode efter en ferie?

Svar:
Der er ikke nogen karens- eller arbejdsgiverperiode, når personer ansættes i skånejob. Det aftalte tilskud til lønnen gælder fra starten af ansættelsen. Det er dog altid en betingelse, at arbejdsgiveren udbetaler lønnen og får tilskuddet fra kommunen.

---

Rekruttering - vejledning og opkvalificering, støtte (220410)

Spørgsmål:
Kommunen kan støtte uddannelsesforløb efter LAB-lovens §§ 32-41.
Er der andre bestemmelser enten i LAB eller LAS, som kommunen kan bevilge tilsvarende ydelser efter?

Svar:
Nej, beskæftigelsesrettede tilbud om uddannelse mv. har siden indførelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) i 2003 været samlet i lovens kapitel 10.
Det kan tilføjes:
- Når det gælder revalidering, skal uddannelsestilbud efter LAB også sammenholdes med reglerne i aktivlovens kapitel 6 om personkreds og revalideringsydelse.
- For personer omfattet af integrationsloven (introduktionsydelsesmodtagere) findes den tilsvarende bestemmelse om uddannelsestilbud mv. i integrationslovens § 23a.

---

Rekruttering - virksomhedspraktik (271109)

Spørgsmål:
Kan en borger i tilbud efter kapitel 10-11 i LAB afprøves i arbejdsprøvning eller virksomhedspraktik under 13 uger, hvis virksomheden rummer ml. 5-10 ansatte på ordinære vilkår og virksomheden i forvejen har en i ustøttet beskæftigelse?

Eller gælder forholdstalskravet også for borgere i tilbud under 13 uger?

Kan forholdstalskravet tolkes sådan, at det primært er gældende for borgere i tilbud efter kapitel 12 eller borgere i tilbud efter kapitel 10-11 på 13 uger el. mere?

Svar:
Reglerne om forholdstalskravet under virksomhedspraktik findes i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats nr. 743 af 3/7-09 § 53. Det gælder for alle i virksomhedspraktik, også forløb under 13 uger.

Eneste undtagelse er bekendtgørelsens § 53, stk. 3: ”Begrænsningen i stk. 1 gælder ikke for offentlige virksomheder, som kan godtgøre, at personer i virksomhedspraktik eller i løntilskudsjob vil kunne få det nødvendige faglige, sociale eller sproglige udbytte af opholdet, uden at stk. 1 opfyldes. Virksomheden skal i den forbindelse redegøre fyldestgørende for, hvorledes man kan opfylde formålet med tilbuddet. Der skal foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, at der er enighed om dette.”

Altså: to personer i praktik/støttet beskæftigelse kræver som udgangspunkt minimum 10 ordinært ansatte i den pågældende virksomhed.

---

Fastholdelse - afklaring af arbejdsevne (120210)

Spørgsmål:
Kan en kommune forlange, at en arbejdsprøvning med henblik på arbejdsevnevurdering af langtidssyge medarbejdere skal foregå uden for virksomhedens regi, også selv om afprøvningen kan ske inden for andre arbejdsområdet end medarbejderens hidtidige område, og selv om virksomheden ønsker at beholde medarbejderen?
Spørgeren mener, at beskæftigelsesministeren inden for de senere år har udtalt, at kommunerne skal se lempeligt på kravet om arbejdsprøvning i anden virksomhed, hvis den sygemeldte i forvejen har en arbejdsgiver, som er villig til at afprøve vedkommende inden for andre arbejdsområder, og som ønsker at beholde medarbejderen.

Svar:
Spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdsprøvning skal foregå i eller uden for egen virksomhed må tage udgangspunkt i en konkret, individuel, faglig og saglig vurdering. En kommune kan således godt afgøre, at en arbejdsprøvning skal foregå uden for den sygemeldtes egen arbejdsplads, men det skal begrundes konkret i det enkelte tilfælde. Hvis det er sådan (som det nævnes i dette tilfælde), at der på arbejdspladsen er mulighed for at en arbejdsprøvning kan foregå på andre arbejdsområder (som vel at mærke også tager hensyn til medarbejderens skånebehov), og arbejdsgiveren i øvrigt ønsker at beholde medarbejderen, er det umiddelbart svært at se, hvordan kommunen skulle begrunde afprøvning på en anden virksomhed. I så fald må de kunne se nogen muligheder, som ikke kan tilgodeses på egen arbejdsplads.
Der vil i givet fald være tale om en afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som kan ankes til beskæftigelsesankenævnet.

---

Fastholdelse - arbejdsgivers indsats mod sygefravær (030909)

Spørgsmål:
Hvilken lov fastlægger kravet om arbejdsgiverens pligt til at afholde samtale efter 4. uge med en sygemeldt medarbejder?

Svar:
Arbejdsgivers pligt til at indkalde en sygemeldt medarbejder fremgår af lov om sygedagpenge (Kapitel 5 a - "Arbejdsgivers opfølgning"). Reglen indsættes i loven og træder i kraft 4.1.2010.

Bemærk, at det må forventes, at der via bekendtgørelse og overenskomster vil komme yderligere retningslinjer.

Når ordet "pligt" nævnes her, bør det tilføjes, at der i reglerne ikke er nogen sanktionsmuligheder, såfremt arbejdsgiveren vælger ikke at afholde samtalen og i stedet anmelder sygdommen til kommunen på almindelig vis.

---

Fastholdelse - fleksjob, sygedagpenge (300909)

Spørgsmål:
Kommunerne refunderer sygedagpenge fra 1. sygedag for ansatte i fleksjob.
Gælder dette også, hvis sygdommen ikke er relateret til årsagen til fleksjobbet?
Gælder det f.eks. hvis en medarbejder, der er ansat i fleksjob på grund af en ryglidelse, har sygefravær på grund af influenza eller et brækket ben?

Svar:
Ja!

---

Fastholdelse - sygedagpenge efter 52 uger, forlængelse (180310)

Spørgsmål:
Spørgeren er kommet i tvivl om anvendelsen af sygedagpengelovens § 27,3 (forlængelse 2x52 uger ved behandling, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er sikker).
Spørgsmålet er: er der mulighed for under denne forlængelse at iværksætte arbejdsprøvning - evt. om der er mulighed for under arbejdsprøvningen at forlænge efter §27,2 og herefter - om nødvendigt - at genoptage forlængelsen efter § 27,3, hvis det er nødvendigt?
Spørgsmålet bygger på et konkret tilfælde, hvor en borger er i behandling for depression og er forlænget efter § 27,3. Kommunen mener ikke på dette grundlag at have en forpligtelse til - og/eller at vedkommende har ret til - en beskæftigelsesindsats. Imidlertid er borgeren motiveret for og klar til at prøve, om en arbejdsprøvning/virksomhedspraktik kunne forbedre vedkommendes tilstand. Vedkommende tror selv på, at en daglig struktur og positive oplevelser kan styrke helbredelsen, men er selvsagt bekymret for at miste sit forsørgelsesgrundlag.

Svar:
Der er ikke noget formelt til hinder for, at en sygemeldt får et beskæftigelsestilbud, når sygedagpengene er forlænget efter sygedagpengelovens § 27.1.3. Det afgørende er, hvad formålet med tilbuddet er. Hvis formålet er en afklaring af arbejdsevnen, vil det efter min vurdering være svært at opretholde forlængelsen efter denne bestemmelse (da en afklaring af arbejdsevnen netop indikerer usikkerhed mht. fremtidig arbejdsdygtighed). Hvis formålet derimod er at styrke personens ressourcer frem mod den forventede raskmelding, vil det hænge bedre sammen med § 27.1.3.
Ja, det vil være muligt at skifte forlængelsesårsagen til § 27.1.2 og senere gå tilbage til § 27.1.3. I så fald skal tidsforløbet blot regnes tilbage fra den generelle varighedsbegrænsning på 52 uger. Men det er i sagens natur ikke noget man kan forudse.
Kommunen har i øvrigt ikke nogen generel forpligtelse til at give tilbud til sygemeldte. De kan gøre det, hvis de finder det relevant. Omvendt kan borgeren altid ansøge om at få et tilbud og dermed forpligte kommunen til at tage stilling til det. Ved et afslag kan pgl. så klage over afgørelsen og få sagen afprøvet i ankeinstansen.

---

Fastholdelse - §56-aftale, delvis sygemelding (220310)

Spørgsmål:
"Kan man fortsat få § 56, hvis man bliver delvist sygemeldt?
Kan man få §56 med tilbagevirkende kraft?".

Svar:
"En aftale efter sygedagpengelovens §§ 56-58 giver arbejdsgiveren ret til refusion af sygedagpengene i de 21 dage af et sygeforløb (arbejdsgiverperioden), hvis sygefraværet skyldes den lidelse, som aftalen bygger på. Hvis personen bliver delvis sygemeldt på grund af denne lidelse, vil § 56-aftalen også gælde, men vil altså kun give mening i de første 21 dage, da kommunen i forvejen afholder udgiften til sygedagpenge efter denne periode. Det skal understreges, at en § 56-aftale ikke i sig selv giver ret til sygedagpenge. Den giver arbejdsgiveren ret til refusion af de sygedagpenge, som arbejdsgiveren ellers skulle afholde, enten ved at udbetale løn eller sygedagpenge under sygdom.
Nej, det står klart i sygedagpengelovens § 57. ”Arbejdsgiverens ret til refusion har virkning fra aftalens indgåelse”. Kommunen kan desuden, hvis der går lang tid før den modtages til godkendelse, vælge først at tillægge den virkning fra modtagelsesdatoen".