Spørgsmål og svar

1. svarene kan ikke i sig selv bruges som basis for at afgøre en sag eller fastlægge behandlingen af denne.
   
   
2. CABI på ingen måde kan gøres erstatningsansvarlig for informationerne i svarene - uanset om disse mod forventning skulle være ukorrekte. CABI kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af disse informationer.
    

Rekruttering - almindelig løntilskudsordning (030909)

Spørgsmål:
En forsikret ledig har nogle få timer løbende hos en arbejdsgiver (under 20 timer og skal dermed aktiveres). Må aktiveringen bestå i et job med løntilskud hos samme arbejdsgiver, hvor pågældende har de få timer?

Svar:
Der er ikke noget formelt til hinder for dette, forudsat betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Rekruttering - fleksjob (310809)

Spørgsmål:
Er det muligt at betragte en ansat i fleksjob som ansat i en tidsbegrænset stilling, der udløber ved vedkommendes fyldte 65 år?

Svar:
Ja, sådan kan du godt sige det. Retten til fleksjob ophører, når man når folkepensionsalderen (som i dag er 65 år), jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 69.

Rekruttering - fleksjob (030909)

Spørgsmål:
Kan en fleksjobber arbejde 30 timer om ugen? (Jeg læser, at man max. må/kan arbejde 50 procent, og det derfor er udelukket at tilbyde en arbejdsgiver 50 procent løntilskud, men arbejde 30 timer (75 procent)).

Svar:
Det er korrekt, at man for at være berettiget til fleksjob skal have en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, og at graden af den nedsatte arbejdsevne relaterer sig til tilskuddets størrelse på enten halvdelen eller 2/3, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 71, stk. 2.

Graden af den nedsatte arbejdsevne kan imidlertid både vise sig i et lavere timetal og fx et lavere tempo eller andre former for skånebehov (hvilebehov, aflastning). Derfor kan man sige, at person, der arbejder fuldt effektivt 30 timer om ugen ikke er berettiget til fleksjob. Men en person, der arbejder i et nedsat tempo, kan godt være berettiget til et fleksjob, selv om vedkommende arbejder over 30 timer om ugen.

Dette naturligvis under forudsætning af, at de øvrige betingelser for tilkendelse af fleksjob er til stede (revalideringsmuligheder udtømt mv.). Med andre ord: graden af den nedsatte arbejdsevne skal basere sig på et samlet fagligt skøn, hvor arbejdstiden indgår som en del af vurderingen.

Rekruttering - fleksjob (110909)

Spørgsmål:
En borger vurderer at kunne arbejde omkring 15-18 timer om ugen i et fleksjob - efter i mange år at have arbejdet 28 timer om ugen (af helbredsmæssige årsager). 
Vedkommende forestiller sig at kunne have f.eks. 10 timers konsulentarbejde pr. måned derudover, primært undervisning - med løn dels fra fleksjobbet og dels fra aftageren af konsulentydelser.
Kan man få løn i sit fleksjob og samtidig modtage konsulenthonorar?

Svar:
Der er ikke noget formelt til hinder for, at en fleksjobber kan have indtægter fra andet arbejde ved siden af.

Dette forhold bør dog medtænkes, når det skal vurderes, om personen i det hele taget opfylder betingelserne for tilkendelse af fleksjob, herunder især betingelsen om, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat (nedsat i en grad, der svarer til løntilskuddet, dvs. mindst halvdelen, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 71, stk. 2).

Rekruttering - fleksjob (121109)

Spørgsmål:
En borger er godkendt til fleksjob som selvstændig og har egen frisørsalon.
Det kører økonomisk ikke så godt, og derfor har ægtefællen, som også er selvstændig, spurgt, om han har mulighed for at overtage/købe frisørsalonen og ansætte sin kone i et fleksjob (ikke som selvstændig).
Er det muligt/lovligt?

Svar:
Der er i reglerne ikke noget til hinder for, at en selvstændig ansætter sin ægtefælle i et fleksjob (i modsætning til hvad der gælder for løntilskud til ledige).

Det er (naturligvis) noget, som jobcentret skal være med på og godkende, da det i princippet kræver en ny tilkendelse.

Man skal være opmærksom på, at der skal være indgået en lønaftale mellem ægtefællerne, der tillægges skattemæssig virkning, hvis ægtefællen skal betragtes som lønmodtager og ikke som medhjælpende ægtefælle, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om fleksjob nr. 829 af 26/8-09 § 5.

Rekruttering - mentorordning (220909)

Spørgsmål:
Ifølge LAB-loven kan en borger bevilges mentorstøtte til fastholdelse i job eller uddannelse. Og samtidig får uddannelsesinstitutionerne taxametertilskud, der bl.a. skal gå til mentor.
Kan en borger via jobcentret få mentorstøtte - selv om den enkelte skole også har en mentorordning?

Svar:
Der er ikke noget i reglerne, der taler imod, at en enkelt person får en individuel mentoraftale, selv om uddannelsesinstitutionen har en samlet aftale om mentorstøtte pr. plads.

Det bør dog begrundes, hvorfor denne mentorstøtte ikke kan omfattes af den generelle aftale.

Rekruttering - skånejob (310809)

Spørgsmål:
Hvorledes forholder en arbejdsgiver sig, når en skånejobber har ferie? Sker der en refusion af løn i ferieperioden, hvis arbejdstager har ferie med løn?

Svar:
Personer ansat i skånejob er omfattet af de almindelige regler for lønmodtagere, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 59, stk.1, herunder også lov om ferie, og kan således optjene feriepenge/ret til ferie på lige fod med andre lønmodtagere.

Løn- og arbejdsvilkår aftales mellem den ansatte og arbejdsgiveren i samarbejde med den faglige organisation, jf. samme lovs § 57.

Rekruttering - skånejob (310809)

Spørgsmål:
Er der ved skånejob en form for karensperiode/arbejdsgiverperiode ligesom ved sygedagpengeordningen, hvor arbejdsgiver betaler den fulde løn? Og indtræder denne arbejdsgiverperiode efter en ferie? 

Svar:
Der er ikke nogen karens- eller arbejdsgiverperiode, når personer ansættes i skånejob. Det aftalte tilskud til lønnen gælder fra starten af ansættelsen. Det er dog altid en betingelse, at arbejdsgiveren udbetaler lønnen og får tilskuddet fra kommunen.

Rekruttering - virksomhedspraktik (271109)

Spørgsmål:
Kan en borger i tilbud efter kapitel 10-11 i LAB afprøves i arbejdsprøvning eller virksomhedspraktik under 13 uger, hvis virksomheden rummer ml. 5-10 ansatte på ordinære vilkår og virksomheden i forvejen har en i ustøttet beskæftigelse?

Eller gælder forholdstalskravet også for borgere i tilbud under 13 uger?

Kan forholdstalskravet tolkes sådan, at det primært er gældende for borgere i tilbud efter kapitel 12 eller borgere i tilbud efter kapitel 10-11 på 13 uger el. mere? 

Svar:
Reglerne om forholdstalskravet under virksomhedspraktik findes i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats nr. 743 af 3/7-09 § 53. Det gælder for alle i virksomhedspraktik, også forløb under 13 uger.

Eneste undtagelse er bekendtgørelsens § 53, stk. 3: ”Begrænsningen i stk. 1 gælder ikke for offentlige virksomheder, som kan godtgøre, at personer i virksomhedspraktik eller i løntilskudsjob vil kunne få det nødvendige faglige, sociale eller sproglige udbytte af opholdet, uden at stk. 1 opfyldes. Virksomheden skal i den forbindelse redegøre fyldestgørende for, hvorledes man kan opfylde formålet med tilbuddet. Der skal foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, at der er enighed om dette.”

Altså: to personer i praktik/støttet beskæftigelse kræver som udgangspunkt minimum 10 ordinært ansatte i den pågældende virksomhed.

Fastholdelse - sygedagpenge, arbejdsgivers opfølgning (030909)

Spørgsmål:
Hvilken lov fastlægger kravet om arbejdsgiverens pligt til at afholde samtale efter 4. uge med en sygemeldt medarbejder?

Svar:
Arbejdsgivers pligt til at indkalde en sygemeldt medarbejder fremgår af lov om sygedagpenge (Kapitel 5 a - "Arbejdsgivers opfølgning"). Reglen indsættes i loven og træder i kraft 4.1.2010.

Bemærk, at det må forventes, at der via bekendtgørelse og overenskomster vil komme yderligere retningslinjer.

Når ordet "pligt" nævnes her, bør det tilføjes, at der i reglerne ikke er nogen sanktionsmuligheder, såfremt arbejdsgiveren vælger ikke at afholde samtalen og i stedet anmelder sygdommen til kommunen på almindelig vis.