Jobplanen
På denne side kan du læse om jobplanen og om, hvornår og hvordan den anvendes til at planlægge beskæftigelsesindsatsen for den enkelte ledige.
Den ledige har til enhver tid ret til at få udarbejdet en jobplan i jobcenteret. Derudover er der i mange tilfælde krav om, at jobcenteret i samarbejde med den ledige udarbejder en jobplan.
Det gælder alle ledige, der skal have et tilbud af en varighed på mere end fire uger. Det gælder også revalidender i forbindelse med fastlæggelse af revalideringens indhold.
Jobplanen skal løbende revideres, hvis forudsætningerne eller indsatsen ændres undervejs. Den skal være skriftlig og udleveres til den enkelte, også hver gang en ny revideret version udarbejdes.
Jobplanen skal så vidt muligt rettes mod områder med mangel på arbejdskraft.
Der kan opstå uenighed mellem jobcenteret og den ledige om indholdet af jobplanen. Hvis jobcentret i denne situation ensidigt fastlægger jobplanen, har den ledige mulighed for at klage over afgørelser om indholdet af jobplanen til beskæftigelsesankenævnet
Læs mere om jobplanenJobplanen er det dokument og redskab , der angiver beskæftigelsesmål og -indsats for den enkelte ledige. Den ledige har til enhver tid ret til at få udarbejdet en jobplan i jobcenteret, som angiver, hvordan mulighederne for varig beskæftigelse kan forbedres.
Derudover er der krav om , at jobcenteret i samarbejde med personen udarbejder en jobplan, når en:
- ledig dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager skal have et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven af mere end 4 ugers varighed
- revalidend skal have fastlagt indholdet af revalideringsplanen.
Der er dog ikke krav om en jobplan, hvis tilbuddet er givet under en jobsamtale i kontatkforløbet og retter sig mod områder med mangel på arbejdskraft.
Jobplanen skal angive:
- Beskæftigelsmålene for den enkelte
- De beskæftigelsestilbud, som indgår i jobplanen
- For mere udsatte ledige skal det også anføres, hvilke andre aktiviteter, der kan bidrage til at stabilisere personens fysiske, psykiske og sociale situation, så den ledige kommer tættere på arbejdsmarkedet
- For revalidender skal jobplanen desuden angive revalidendens muligheder for at blive optaget på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering.
- Hvis virksomhedsrevalidering indgår, skal virksomhedens rolle og jobcenterets støtte under forløbet også beskrives.
For arbejdsmarkedsparate ledige vil jobplanen typisk være relativt kortfattet, mens den for mere udsatte ledige vil være længere. For denne gruppe bør planen uddybe, hvilke barrierer der skal overvindes, og hvilke delmål der skal nås undervejs, inklusive en eventuel sideløbende social indsats .
Hvis målet med jobplanen fremgår af personens CV og retter sig mod områder med mangel på arbejdskraft, kan jobplanen blot henvise til beskæftigelsesmålet.
Jobplanen skal så vidt muligt rettes mod områder med mangel på arbejdskraft. Der er i så fald ikke krav om, at et beskæftigelsestilbud skal begrundes i jobplanen, medmindre personen er uenig i tilbuddet. Jobcentret kan dog vurdere, at personen skal have et tilbud, der retter sig mod andre arbejdsområder. Også her skal tilbud begrundes i jobplanen.
Jobplanen skal løbende revideres, hvis forudsætningerne eller indsatsen ændres undervejs. Den skal være skriftlig og udleveres til den enkelte, også hver gang en ny revideret version udarbejdes.
Der kan opstå uenighed mellem jobcenteret og den ledige om indholdet af jobplanen. Hvis jobcentret i denne situation ensidigt fastlægger jobplanen, har den ledige mulighed for at klage over afgørelser om indholdet af jobplanen til beskæftigelsesankenævnet.
En jobplan, som udarbejdes i forbindelse med fx tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud , opfattes som en garanti for, at grundlaget for den konkrete indsats er i orden.
Hvis jobcenteret har undladt at udarbejde en jobplan , opfattes det som udgangspunkt som en væsentlig mangel i sagsbehandlingen. Det kan medføre, at afgørelser om tilbud m.v. senere bliver sendt retur til jobcenteret som ugyldige af ankeinstanserne.