Beskæftigelsestilbud

På denne side kan du læse om reglerne for følgende af jobcentrets tilbud til udsatte ledige på vej mod beskæftigelse: vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. 

Beskæftigelsestilbuddene til ledige er samlet i loven om aktiv beskæftigelsesindsats under tre overskrifter:



Tilsvarende tilbud
findes til udlændinge i integrationsloven.

Tilbuddene gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination.

Forud for afgivelse af tilbud skal der udarbejdes en jobplan. Hvis der er udarbejdet en jobplan, og personen skal have et andet tilbud end det, der står i jobplanen, skal den revideres.

Tilbudsperioden er begrænset af målgruppens ret til ydelse. Således er en forsikret ledig omfattet af reglerne for tilbud, så længe vedkommende er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Det samme gælder kontanthjælpsmodtagere.

Revalidender er omfattet, så længe de er omfattet af revalideringsbestemmelserne i aktivloven.
 
 

read moreLæs om den samlede vifte af tilbud


Reglerne om beskæftigelsestilbud finder man i beskæftigelsesloven og integrationsloven, hvor de er rubriceret under tre hovedoverskrifter:

  • vejledning og opkvalificering
  • virksomhedspraktik
  • ansættelse med løntilskud.



Disse betegnelser bruges , hvad enten de retter sig mod almindelige ledige eller udlændinge (integration).

Den samlede tilbudsvifte

1. Vejledning og opkvalificering :

  • Korte vejlednings- og afklaringsforløb
  • Særlig tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning
  • Ordinære uddannelsesforløb


2.  Virksomhedspraktik


3. Ansættelse med løntilskud til

  • Ledige
  • Revalidender (mindstelønsordning)
  • Førtidspensionister ( skånejob )
  • Personer med handicap ( isbryderordningen )
  • Personer over 55 år ( særlig løntilskudsordning for personer over 55 år )
  • Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (ordningen er ophørt 1.3.2010)


Tilbud gives ud fra den enkeltes
ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination.

Der er for alle ordningerne en række betingelser for, hvor længe man kan være i ordningen og hvilke tilskud, der kan gives, samt ydelsesniveauer.


Tilbud og indhold
Hvad tilbuddene konkret skal indeholde, er kun beskrevet i meget begrænset omfang i reglerne. Når man derfor skal undersøge, om tilbuddet er det rette, må man se på lovens formålsbeskrivelse for tilbuddet.

Inden der gives et tilbud , skal der som hovedregel være lavet en jobplan , hvor der er opstillet mål, beskrevet aktiviteter og fordelt ansvar.

Når det gælder udlændinge , skal der tillige foreligge en integrationskontrakt , i hvilken de beskæftigelsesrettede tilbud fremgår.

Når der gives forløb under fire uger , er der ikke krav om jobplan.


Forskellige målgruppers rettigheder
Tilbudsperioden er begrænset af målgruppens ret til ydelse.

Således er en forsikret ledig omfattet af reglerne for tilbud, så længe vedkommende er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Det samme gælder kontanthjælpsmodtagere i forhold til kontanthjælsberettigelsen.

Revalidender er omfattet , så længe de er omfattet af revalideringsbestemmelserne i aktivloven.

Hvis tilbudsperioden samlet set overstiger 12 måneder, skal der indlægges en friperiode på en måned, således at tilbudsperioden ikke overstiger 11 måneder inden for en 12-måneders-periode. Dette gælder for kontant- og starthjælpsmodtagere i tilbud om vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik.

Revalidender, der deltager i særligt tilrettelagte projekter eller virksomhedspraktik, er omfattet af de samme regler. Jobcentret skal tilstræbe, at friperioden lægges efter aftale med personen.

Ansatte med løntilskud optjener ret til ferie efter de almindelige regler i ferieloven og er derfor ikke omfattet af friperiodereglerne.

Selvforsørgende ledige er omfattet , i og med at jobcenteret kan (men ikke er forpligtet til at) give dem tilbud, men ingen ydelse. De er således ikke omfattet af en ydelseslov, men skal have løn, hvis de ansættes i løntilskudsjob.

Se også Virksomhedsrevalidering og Målgrupper i beskæftigelsesindsatsen .


Tillægsydelser
I forbindelse med tilbuddene kan jobcenteret yde tilskud til hjælpemidler og mentor . Der kan ligeledes ydes personlig assistance , hvis personen har et handicap, der berettiger til det, og behovet er der.

Til top - Tip en ven - - Print siden
CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats - Åboulevarden 70, 3 - 8000 Århus C - Tlf.: 86 12 88 55 - cabi@cabiweb.dk