Opfølgning på sygemeldte

På denne side kan du læse om reglerne for jobcenterets opfølgning af sygemeldte personer på sygedagpenge (eller personer, hvis arbejdsgiver modtager refusion af sygedagpengene i sygeperioden). 

Jobcentret skal tilrettelægge et opfølgningsforløb for alle sygemeldte, der ved anmeldelsen af sygefraværet til kommunen ikke samtidig har raskmeldt sig.

Kommunen sender et oplysningsskema til den sygemeldte, som skal være jobcentret/kommunen i hænde i udfyldt stand senest 8 dage efter afsendelsesdatoen. 

Jobcentret indkalder herefter den sygemeldte til en personlig samtale senest 8 uger efter 1. sygedag og placerer sagen i én af tre kategorier. 

I risikosager skal jobcentret herefter følge op minimum hver fjerde uge.

Alle opfølgninger skal bestå i personlige samtaler, medmindre sygdommen forhindrer det. Hvis personen er i tilbud, er delvis tilbage i arbejde, eller forventer at melde sig rask indenfor 2 uger, kan opfølgningen foregå telefonisk.

Jobcenteret skal senest ved anden opfølgning udarbejde en opfølgningsplan og løbende under opfølgningsforløbet tage stilling til, om den pågældendes arbejdsevne er truet på længere sigt.
 
 

read moreLæs mere om opfølgning på sygemeldte


Jobcentret skal tilrettelægge og gennemføre et opfølgningsforløb for alle sygemeldte, der ved anmeldelsen af sygefraværet til kommunen ikke samtidig har raskmeldt sig. Forløbet skal være individuelt og fleksibelt tilpasset den enkelte. 

Kommunen sender et oplysningsskema til den sygemeldte umiddelbart efter, at anmeldelsen om sygefravær er modtaget. Skemaet skal være Jobcentret/kommunen i hænde i udfyldt stand senest otte dage efter afsendelsesdatoen.

Den sygemeldte risikerer at miste retten til sygedagpenge (og arbejdsgiveren retten til refusion), hvis fristen på otte dage overskrides - fra dagen efter fristen og indtil skemaet er afleveret. Går der mere end 4 uger efter fristens overskridelse, kan retten til sygedagpenge ikke generhverves. Når oplysningsskemaet kommer retur anvender jobcenteret det som udgangspunkt for den første opfølgning i sagen.

I oplysningsskemaet skal den sygemeldte som minimum give oplysninger om:
 
  • uddannelse
  • arbejde
  • årsag til sygefraværet
  • eventuelle behandlingstiltag
  • forventet raskmelding, herunder om
  • sygdommen forventes at få betydning for varetagelsen af arbejdet i fremtiden.

Det vigtigste formål med oplysningsskemaet er at give kommunen (jobcentret) et rimeligt grundlag for ved første opfølgningssamtale at vurdere, om der er tale om en såkaldt risikosag: om den sygemeldtes fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet er truet. 

Første opfølgning og visitation/match
Jobcentret indkalder den sygemeldte til opfølgningssamtale senest 8 uger efter 1. sygedag. På baggrund af to spørgsmål:
1) Vurderes der at være udsigt til, at den sygemeldte bliver fuldt raskmeldt inden for de kommende 3 måneder?
2) Vurderes sygemeldte at skulle modtage sygedagpenge i mere end de kommende 3 måneder, og vurderes det, at sygemeldte aktuelt vil kunne vende gradvist tilbage til arbejde eller modtage tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats?
visiterer jobcentret den sygemeldte til en af tre kategorier:

  1. Sygemeldte, der hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet 
  2. Sygemeldte, der har risiko for at få et langvarigt sygdomsforløb, eller for at deres arbejdsevne forringes
  3. Sygemeldte, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb.

De tre kategorier svarer til de tre grupper i matchvurderingen, og de sygemeldte placeres herved automatisk også i den tilsvarende matchgruppe.

Efterfølgende opfølgninger
Hvis jobcenteret skønner, at der er tale om en risikosag visiteres sagen til kategori to. For denne kategori er der krav om en mere intensiv opfølgningsindsats: 

Efter første opfølgning skal jobcentret foretage opfølgning minimum hver 4. uge. 

For kategori 1 og 3 skal 2. opfølgning finde sted senest 3 måneder efter 1. sygedag. Herefter skal jobcentret følge op minimum hver 3. måned.

Jobcentret skal i alle tilfælde følge op i form af en personlig samtale, medmindre sygdommen forhindrer det. Opfølgningen skal tilpasses den enkeltes situation.

For sygemeldte , hvor en alvorlig sygdom og evt. også indlæggelse, forhindrer dem i at medvirke ved opfølgningen, kan opfølgningen bestå i, at kommunen fx kontakter hospitalet og får opdaterede oplysninger om helbred og behandling.

Hvis jobcentret er i tvivl om, hvorvidt den sygemeldte kan medvirke ved en personlig samtale, skal jobcentret spørge den sygemeldtes læge til råds. Som hovedregel skal lægens anbefaling følges.

Jobcenteret skal foretage en revisitation/ny matchvurdering 
af sagen ved hver opfølgning: en vurdering af, om den sygemeldte skal placeres i en anden kategori end tidligere.

Jobcentret skal ved hver opfølgning vurdere , om den sygemeldte kan helt eller delvis raskmeldes. Hvis den sygemeldte fortsat skønnes fuldt uarbejdsdygtig, skal jobcentret begrunde dette i sagen.

Opfølgningsplanen
Senest ved 2. opfølgning skal jobcenteret i samarbejde med den sygemeldte udarbejde en opfølgningsplan, som skal angive og koordinere den konkrete behandlings- og opfølgningsindsats. Planen skal være skriftlig og udleveres til sygemeldte.

Hver gang indsatsen ændres eller justeres, skal opfølgningsplanen revideres og igen udleveres til den sygemeldte.

For forsikrede ledige, der bliver sygemeldt før eller under et tilbud som et led i en jobplan, skal jobcentret vurdere, om jobplanen eventuelt kan videreføres i opfølgningsplanen, hvis der tages de nødvendige hensyn til den sygemeldtes helbredstilstand.

Afklaring af arbejdsevnen
Jobcenteret skal løbende tage stilling til, om den pågældendes arbejdsevne er truet på længere sigt. Hvis det er tilfældet skal jobcentret i samarbejde med den sygemeldte iværksætte en afklaring af arbejdsevnen via arbejdsevnemetoden .

Denne afklaring kan indbefatte , at den sygemeldte skal ud i en virksomhedspraktik eller et særligt afklaringsforløb .

Inddragelse af samarbejdspartnere
Læs mere om inddragelse af samarbejdspartnere i Samarbejdspartnere i sygedagpengeopfølgningen .

Sider om sygefravær


Du kan læse mere om ledelse og sygefravær på temasiderne:

Lederen og sygefraværet
Gravide og sygefravær
Sygefraværspolitik
Delvis syg eller rask

Læs om CABI...

Til top - Tip en ven - - Print siden
CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats - Åboulevarden 70, 3 - 8000 Århus C - Tlf.: 86 12 88 55 - cabi@cabiweb.dk