På denne side kan du læse om den befordringsgodtgørelse, som forsikrede ledige, revalidender, sygedagpengemodtagere og modtagere af ledighedsydelses- og særlig ydelse får ved deltagelse i beskæftigelsestilbud.
Læs mere om betingelserne for befordringsgodtgørelse
Revalidender, sygedagpengemodtagere og modtagere af ledighedsydelse eller særlig ydelse får dækket den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Befordringsgodtgørelse til revalidender, sygedagpengemodtagere og modtagere af ledighedsydelse eller særlig ydelse er skattefri. Befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige er ikke skattefri.
Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om udbetaling og beregner befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige.
Jobcenteret træffer afgørelse om udbetaling og beregner befordringsgodtgørelse til revalidender, sygedagpengemodtagere og modtagere af ledighedsydelse eller særlig ydelse.
Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere har ikke ret til befordringsgodtgørelse, man kan søge godtgørelse. Starthjælpsmodtagere er ligeledes henvist til at søge godtgørelse, men har ret et beskæftigelsestillæg når de deltager i virksomhedspraktik. Se Godtgørelse og beskæftigelsestillæg.