Ofte stillede spørgsmål

Få svar på en række konkrete spørgsmål, som kan være aktuelle, når du skal i gang med at ansætte nydanske medarbejdere. Find også henvisninger til, hvor du kan læse mere, eller hvem du kan kontakte.

Få svar på følgende spørgsmål:

  1. Hvor kan nydanske medarbejdere få danskundervisning?    
  2. Hvilke AMU-kurser er for medarbejdere, som ikke kan tilstrækkeligt dansk til at følge ordinære kurser?    
  3. Hvor kan man få kompetenceafklaret en medarbejder?    
  4. Hvem kan jeg kontakte for at rekruttere kontanthjælpsmodtagere eller dagpengemodtagere?    
  5. Hvad er trappemodellen?    
  6. Hvordan er mulighederne for at bruge mentorordning?    
  7. Hvordan er mulighederne for praktik?    
  8. Hvordan er mulighederne for løntilskud?    
  9. Hvordan er mulighederne for støtte til voksenlærlinge?    
  10. Hvordan er mulighederne for fleksjob?    
  11. Må man i en stillingsannonce give særlige grupper fortrinsstilling?    
  12. Må man ved en ansættelse afvise en ansøger på baggrund af fx etnisk oprindelse?    
  13. Må man stille krav om, at en medarbejder ikke bærer tørklæde?    
  14. Må man stille krav om, at medarbejderen taler perfekt dansk?   
  15. Hvad er IGU?
        

  
 

1. Hvor kan nydanske medarbejdere få danskundervisning?

Der er fx følgende muligheder:

  • Dansk på Arbejdsmarkedsuddannelserne
  • Dansk på 9. eller 10. klasses niveau
  • Dansk for personer med læse-staveproblemer

Læs mere på cabiweb.dk

Læs mere på andre hjemmesider

  • www.ug.dk  kan du læse mere om FVU, AMU og VUC uddannelser i dit lokalområde
  • www.svu.dk kan du læse om regler for SVU-godtgørelse

Til top


 
  

2. Hvilke AMU-kurser er for medarbejdere, som ikke kan nok dansk til at følge ordinære kurser?

Udbyderne af AMU-uddannelser kan gennemføre en sprogtest, der viser, om en ansøger har de nødvendige sproglige forudsætninger for at følge den pågældende uddannelse.

Hvis ansøgeren ikke har de nødvendige sproglige forudsætninger, har skolen mulighed for at tilbyde en særligt tilrettelagt AMU-uddannelse, hvor et fagligt kursus kombineres med undervisning i dansk.

Økonomien følger de almindelige AMU-regler for deltagergebyr og VEU-godtgørelse (Voksen erhversuddannelses-godtgørelse).

Kontakt den lokale udbyder af AMU-uddannelser for at høre om muligheden for særligt tilrettelagte uddannelser med danskundervisning.

Læs mere på cabiweb.dk

Til top


 

3. Hvor kan man få kompetenceafklaret en medarbejder?


Individuel kompetencevurdering (IKV) af allerede ansatte gennemføres af erhvervsskoler,
AMU-centre og andre lokale uddannelsesinstitutioner.

En individuel kompetencevurdering kan danne grundlag for planlægning af relevant efteruddannelse.

Læs mere på cabiweb.dk
Læs mere på andre hjemmesider

Til top


  

4. Hvem kan jeg kontakte for at rekruttere kontanthjælpsmodtagere eller dagpengemodtagere som kommende medarbejdere?

De tidligere AF-kontorer og kommunernes beskæftigelsesindsats er nu samlet i de nye jobcentre.

Kontakt det lokale jobcenter, hvis du er interesseret i at rekruttere kontanthjælpsmodtagere eller dagpengemodtagere som nye medarbejdere.

Jobcentret kan også informere om de forskellige støttemuligheder, og de kan hjælpe med matchningen.

Kommunen – og dermed jobcentret – yder en gratis virksomhedsservice over for private virksomheder.

Virksomhedsservice har til formål at fremme en aktiv indsats over for personer, som ikke kan opnå beskæftigelse på ordinære vilkår.

Derudover har virksomhedsservice til formål at støtte fastholdelse af medarbejdere, hvis arbejdsevne af fysiske, psykiske eller sociale årsager er nedsat.

Læs mere på cabiweb.dk

Til top


 

5. Hvad er trappemodellen?

Trappemodellen består af fire trin:

  1. En aktiv start, hvor personen fx følger danskundervisning og hvor personen starter afklaringen af fremtidige jobmuligheder.
  2. Virksomhedspraktik, hvor personen er i praktik i en virksomhed som introduktion til en arbejdsplads for at afklare personens kompetencer eller for at blive opkvalificeret sprogligt og fagligt.
    Vedkommende er ikke ansat i virksomheden, men får sin ydelse fra det offentlige.
  3. Introduktion til ordinær ansættelse, hvor personen ansættes i virksomheden med løntilskud fra jobcentret.
    Løntilskud kan gives i op til et år. Der kan også være tale om andre former for særlige løn- og ansættelsesvilkår, fx introduktions- og oplæringsstillinger i det offentlige, hvor en del af arbejdstiden gennem det første år bruges til opkvalificering.
  4. Ordinær ansættelse, når medarbejderen har opnået de nødvendige kvalifikationer.

Forløbet for den enkelte nydansker planlægges individuelt. Det er personens kvalifikationer, der afgør, hvilke trin der er nødvendige, og hvor lang tid forløbet varer.
Læs mere på andre hjemmesider:

  • Læs om trappemodellen i Firepartsaftalen, der er indgået 13. december 2006 på www.nyidanmark.dk

Til top


  

6. Hvordan er mulighederne for at bruge mentorordning?

I de tilfælde, hvor der er behov for særlig faglig eller personlig støtte ud over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at varetage, giver den lovbestemte mentorordning mulighed for, at jobcentret frikøber en medarbejder i en række timer.

Den erfarne medarbejder skal introducere den nye medarbejder og dermed give vedkommende den bedst mulige start på arbejdspladsen.

Når det er af afgørende betydning for ansættelsen, kan der ydes mentorstøtte i forbindelse med ansættelse af ledige, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og i forbindelse med ansættelse i fleksjob.

Kontakt det lokale jobcenter for at høre nærmere om mulighederne.

Læs mere på cabiweb.dk

Til top


  

7. Hvordan er mulighederne for praktik?

Virksomhedspraktik er en mulighed, hvis den ledige mangler faglige, sproglige eller sociale kvalifikationer for at kunne varetage et job på normale vilkår eller et job med løntilskud.

Formålet kan være at afklare personens kompetencer eller at blive opkvalificeret sprogligt og fagligt.

Personen er ikke ansat i virksomheden og modtager sin ydelse fra det offentlige.

Virksomhedspraktikken kan vare mellem fire og 13 uger, alt efter hvilke grupper af ledige der er tale om og den enkelte lediges kvalifikationer.

Der kan efter en konkret vurdering være mulighed for at forlænge perioden.

Kontakt det lokale jobcenter for at høre nærmere om regler og muligheder.

Læs mere på cabiweb.dk:

Til top


 
 

8. Hvordan er mulighederne for løntilskud?

Løntilskud er en mulighed, hvis en dagpengemodtager, en kontanthjælpsmodtager, en revalidend eller en person omfattet af integrationsloven har behov for opkvalificering.

Personen ansættes i virksomheden på ordinære lønvilkår, og jobcentret yder et tilskud til lønnen gennem en periode.

Periodens længde og størrelsen af løntilskuddet vurderes på baggrund af personens kvalifikationer og behov for opkvalificering. Den samlede ansættelsesperiode aftales for minimum et år.

Kontakt det lokale jobcenter for at høre nærmere om regler og muligheder.

Læs mere på cabiweb.dk

Til top


  

9. Hvordan er mulighederne for støtte til voksenlærlinge?

Støtte til voksenlærlinge er en mulighed, når der er tale om et fagområde, hvor der er eller forventes mangel på arbejdskraft, eller hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder.

Ordningen gælder ufaglærte medarbejdere eller ledige, som er over 25 år. Det afgøres lokalt, hvilke fag og uddannelser der kan ydes tilskud til.

Kontakt din lokale erhvervsskole eller kontakt dit lokale jobcenter for at høre nærmere.

Læs mere på cabiweb.dk

Til top


  

10. Hvordan er mulighederne for fleksjob?


Fleksjob er en mulighed for personer, som har varige begrænsninger i arbejdsevnen, og som derfor ikke kan varetage et job på ordinære vilkår.

Ved ansættelse i fleksjob udbetaler arbejdsgiver fuld overenskomstmæssig løn til medarbejderen. Jobcentret refunderer derefter arbejdsgiver en fast del af lønnen på enten halvdelen eller 2/3 af lønnen.

Der aftales skånehensyn i form af nedsat arbejdstid eller andre skånehensyn, som passer den enkelte medarbejders skånebehov.

Kontakt det lokale jobcenter for at høre nærmere om mulighederne.

Læs mere på cabiweb.dk

Til top


 

11. Må man i en stillingsannonce give særlige grupper fortrinsstilling?

Det må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes en person af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse.

I et stillingsopslag er det tilladt at gøre opmærksom på, at man også opfordrer særlige grupper – fx nydanskere - til at søge stillingen.

Læs mere på andre hjemmesider

  • Læs mere om Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på nyidanmark.dk

Til top


 
 

12. Må man ved en ansættelse afvise en ansøger på baggrund af fx etnisk oprindelse?

En arbejdsgiver må ikke i forbindelse med eller under ansættelsen af en lønmodtager anmode om, indhente eller gøre brug af oplysninger om dennes race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering eller nationale, sociale eller etniske oprindelse.

I stillingsopslag er det derimod tilladt at gøre opmærksom på, at man også opfordrer særlige grupper – fx nydanskere - til at søge stillingen.

Læs mere på cabiweb.dk

Læs mere på andre hjemmesider

  • Læs mere om Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på nyidanmark.dk

Til top


  

13. Må man stille krav om, at en medarbejder ikke bærer tørklæde?

Der er tale om indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille nogle personer ringere end andre.

Det kan fx være tilfældet, hvis personerne stilles ringere på grund af:
  • race
  • hudfarve
  • religion eller tro
  • politisk anskuelse
  • seksuel orientering
  • national, social eller etnisk oprindelse
  • alder
  • handicap

Den indirekte forskelbehandling er dog tilladt, såfremt den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

I en retsafgørelse har Højesteret accepteret et krav fra en arbejdsgiver om, at de ansatte skal bære uniform eller en bestemt beklædning og dermed havde forbud mod at bære tørklæde.

Begrundelsen var, at bestemmelsen var en del af virksomhedens præsentation udadtil, og at det var et konsekvent krav, der blev stillet til alle ansatte i samme stillinger med kundekontakt.

Hvis et beklædningskrav er begrundet i sikkerhedsmæssige eller hygiejnemæssige hensyn, er de også forenelige med forskelsbehandlingsloven.

Læs mere på cabiweb.dk

Læs mere på andre hjemmesider

  • Læs mere om Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på nyidanmark.dk

Til top


 

14. Må man stille krav om, at medarbejderen taler perfekt dansk?

Der er tale om indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille nogle personer ringere end andre.

Det kan fx være tilfældet, hvis personerne stilles ringere på grund af:
  • race
  • hudfarve
  • religion eller tro
  • politisk anskuelse
  • seksuel orientering
  • national, social eller etnisk oprindelse
  • alder
  • handicap

Den indirekte forskelbehandling er dog tilladt, såfremt den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det vil være udtryk for indirekte forskelsbehandling, hvis en arbejdsgiver afviser en udenlandsk ansøger til et rengøringsjob med den begrundelse, at den pågældende taler med accent.

Udelukkelse eller fortrinsbehandling, der har sin begrundelse i for jobbet nødvendige
kvalifikationer, anses ikke for forskelsbehandling. 0

Læs mere på cabiweb.dk

Læs mere på andre hjemmesider

  • Læs mere om Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på nyidanmark.dk

Til top

15. Hvad er IGU?

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er en treårig forsøgsordning, som skal ruste flygtninge og familiesammenførte til arbejdsmarkedet. IGU'en er en toårig uddannelse og omfatter bl.a. ansættelse i en lønnet praktikstilling.

Uddannelsen er et resultat af trepartsforhandingerne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter i foråret 2016 og trådte i kraft 1. juli 2016.

Et IGU-forløb aftales direkte mellem virksomheden og udlændingen, og offentlige myndigheder er som udgangspunkt ikke involveret i aftalen. IGU-job kan slås op på Jobnet.dk, og i overskriften bør det fremgå, at der er tale om et IGU-job.

Virksomheder, der har en medarbejder i IGU-job kan få op til 40.000 kr. i bonus.

  • 20.000 kr. udbetalt når flygtningen har været ansat i seks måneder.
  • 20.000 kr. udbetalt efter to år, når forløbet er gennemført.

Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriets hjemmeside kan du bl.a. finde nærmere information af, hvem der kan komme i betragtning til IGU-job og hvor virksomheder kan få nærmere vejledning om ordningen.

Her kan du også finde skabeloner til

  • Ansættelsesaftale
  • Undervisningsplan
  • Gennemførselsbevis

Se mere på UIBM.dk