Fast track

Fast track handler om at samarbejde ekstraordinært tidligt med arbejdsgivere og sygemeldte medarbejdere ved sygemeldinger, som forventes at vare over otte uger.

undefined1. juli 2014 fik vi en ny sygedagpengereform, og som en del af reformen blev fast track-ordningen indført d. 5. januar 2015.

Ordningen medfører, at ledere og medarbejdere i sygedagpengeafdelinger skal hjælpe arbejdsgiverne og deres medarbejdere langt tidligere end før ved sygemeldinger.

Til sygedagpengeafdelingernes medarbejdere og virksomhedskonsulenter giver vi på denne temaside en introduktion til fast track samt redskaber til at arbejde med ordningen:

Med henblik på at understøtte afdelingsledernes opgave med at prioritere indsatsen og klæde medarbejderne på til indsatsen tilbyder vi siderne:

Indholdet til såvel ledelse som medarbejdere trækker ikke mindst på erfaringer fra jobcentrene i Holbæk, Viborg, Brønderslev og Aarhus. Se eksempler på tidlig indsats.

Er du arbejdsgiver? Få en introduktion til dine opgaver med fast track og de øvrige elementer i sygedagpengereformen.

Fast track åbner døre for indslusning m.m.

Et godt samarbejde med virksomhederne om en tidlig sygefraværsindsats kan også åbne døre for et bredere samarbejde på andre punkter. Det viser erfaringerne fra kommuner, som længe har haft et tidligt samarbejde med virksomhederne om sygemeldinger. Se eksempler på tidlig indsats.

Tidlig indsats er god service til virksomhederne, og oplever de først god service fra jobcentret, vil de måske også være med til at tage ledige i virksomhedspraktik, afklaringsforløb eller noget helt tredje.