Projekt lokale ungepartnerskaber

Læs her om projekt Lokale Ungepartnerskaber, som fokuserer på en koordineret indsats med en bred vifte af muligheder, hvis udsatte unge skal i uddannelse og arbejde.

Mål og målgruppe

De unge, der er målgruppen i dette projekt, har problemer ud over ledighed, som hverken beskæftigelse eller uddannelse i sig selv er svaret på. Ofte har de mislykkede uddannelsesforløb og deraf følgende manglende motivation i bagagen.

Sagsbehandlerne, vejlederne og underviserne kender dem godt, og det er en udfordring for dem at få disse unge godt i gang med et voksenliv. En del af løsningen for de unge er at blive fulgt tæt i et langt, kontinuerligt og koordineret forløb.

Målet med projektet er at udvikle levedygtige partnerskaber, og at 60 procent af de unge, som starter i projektet, er i gang med et uddannelsesforløb ved projektets afslutning.

For at opnå målet er det nødvendigt med en koordineret ungeindsats, der har en bred vifte af muligheder, fleksibel tilrettelæggelse og længerevarende praksisnære og sammenhængende forløb, hvor der er kontakt til den unge hele vejen.

Samarbejdspartnere

Der er etableret partnerskaber i kommunerne Randers, Roskilde, Guldborgssund og Lolland.

Aktiviteter og tidsplan

I projektets første to af i alt tre faser arbejdes der i tre udvalgte lokalområder, og i foråret 2012 er der mulighed for at komme på praktikbesøg hos de lokale partnerskaber i Randers, Roskilde, Guldborgssund og Lolland. Projektet løber fra 2008 til 2012.

Finansiering

Projekt Lokale Ungepartnerskaber er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen og løber fra 2008 til 2012.

Læs mere om projektet

Besøg projektets sider på cabiweb.dk

Kontakt Marianne Saxtoft

Marianne er seniorkonsulent og kan svare, hvis du har spørgsmål til denne side.


Tilbuddet om kontakt gælder virksomheder, jobcentre og andre professionelle.

Kontakt Bente Nissen

Bente er seniorkonsulent og kan svare, hvis du har spørgsmål til denne side.


Tilbuddet om kontakt gælder virksomheder, jobcentre og andre professionelle.