Projekt Uddannelse til job eller job til uddannelse
Læs her om socialfondsprojektet 'Uddannelse til job eller job til uddannelse' i Thisted, Jammerbugt og Morsø kommuner, som CABI evaluerer.Mål og målgruppe
Projekt ”Uddannelse til job eller job til uddannelse” (UJJU) gør en særlig indsats for at få 180 unge på vej mod ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.Et nyudviklet progressions-målingsværktøj er med til at sikre projektets tværgående fokus på de unge og deres mål.
De tre kommuner i det nordvestlige Jylland har samlet:
- jobcentrene
- Ungdommens Uddannelsesvejledning
- uddannelsesinstitutioner
Målene med projektet er:
- at udvikle nye samarbejdsmodeller, metoder og værktøjer mellem partnerne i projektet for at øge antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse.
Der skal således være et styrket samarbejde og kompetenceudvikling mellem partnerne i projektet, bl.a. jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner - via en kvalitativ og kvantitativ analyse af målgruppen (ledige unge mellem 18 og 30 år uden kompetencegivende uddannelse) at få et nyt og grundigere kendskab til målgruppen
- at udvikle og afprøve et eller flere nye typer ungeforløb med afsæt i det nyerhvervede kendskab til målgruppen
- 50 pct. af de 180 deltagere (unge) forventes at komme i kompetencegivende ungdomsuddannelse inden for et år efter deltagelse i projektets ungeforløb (90 personer)
- 10 pct. af de 180 deltagere skal i beskæftigelse som følge af projektet (18 personer)
- Medvirke til at indfri målsætningen om, at 95 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015
- Højne graden af selvforsørgelse ved det 30. leveår i Thisted, Morsø og Jammerbugt Kommuner
Samarbejdspartnere
Projektet gennemføres i et tværkommunalt samarbejde mellem jobcentre, Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutioner i Thisted, Jammerbugt og Morsø Kommuner.CABI understøtter dem i den løbende evaluering og læring i projektet og er ansvarlig for midtvejs- og slutevalueringsrapporten.
Aktiviteter og tidsplan
CABI har i samarbejde med projektledelsen lavet en analyse af situationen i de tre deltagende kommuner. Der er udviklet kvantitative måleværktøjer til at følge indsatsens implementering, og midtvejsevalueringen er planlagt til medio 2012. Den afsluttende evaluering gennemføres ultimo 2012.Finansiering
Projektet er finansieret af Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Nordjylland.Projektbeskrivelse
Download projektbeskrivelse
Kontakt Peter Rosendal Frederiksen
Peter er forretningsudviklingschef. Han kan svare, hvis du har spørgsmål til denne side.
- direkte tlf. 8620 8536
- prf@cabiweb.dk
- læs mere om Peter
Tilbuddet om kontakt gælder virksomheder, jobcentre og andre professionelle.